VORES AKTIVITETER
High5Girls laver Camps og Hackatons for piger i alderen 13-19 år. Hackatons er 6 timers workshops i weekender eller i skoletid og camps løber over 2 dage. Vi har ca 70 rollemodeller, som er kvinder der arbejder med eller studerer teknologi / STEM fag. Det er vores rollemodeller, der er omdrejningspunkt for indholdet af vores camps. Vi bygger campen op omkring deres arbejde og vi spænder derfor bredt. Vi har camps om fx robotkodning, bæredygtig madproduktion, smerteforskning, bæredygtigt byggeri og meget mere. Her arbejder vi med udgangspunkt i en relevant udfordring og får kendskab den nyeste viden og metoder på området. Vi beskæftiger os altid med FNs verdensmål og pigerne får selv lov at træne deres entreprenør mindset, når de opfinder deres egen idé og pitcher ideen til sidst.
Hvordan træner vi entreprenør mindset:
Problem-løsning: Deltagerne trænes i idé generering og i at udvikle kreative løsninger til løsning af problemer og udfordringer
Mod: Deltagerne trænes i at træde ud af deres “comfort zone”
Kreativitet: De opfordres til at være modige og ikke lade sig begrænse
Teamwork: De trænes i at kommunikere og samarbejde med en gruppe af forskellige personer og talenter (diversitet)
Idé generering: De bliver bedt om at komme med en masse ideer, acceptere dem uden at dømme dem. De opfordres til at tænke vildt og kreativt
Pitche: De trænes i at overbevise potentielle brugere og investorer om at deres idé er værd at købe eller investere i
Tale til en gruppe: De øver sig i at tale for en større gruppe – i at være konfidente og vise selvsikkerhed når de forklarer deres idé
HACKATHON
Pigerne skal kreere et ny produkt og så prøve at overbevise de andre om, at det er en fantastisk idé. Udgangspunkt er en udfordring inspireret af FNs verdensmål.
Teams er fra 2 til 4
Teams kan bruge et stort stykke pap eller mindre stykker til at vise hvad de har udtænkt
Pigerne får disse guidelines for at hjælpe dem til at lave en 1-3 min salgs pitch for deres produkt
Start med et spørgsmål. Skab interesse. Hvad er problemet?
Hvad er din løsning? Hvorfor er den unik?
Hvem skal købe den? (dit marked)
Hvad skal den koste?
Hvad beder du om? Hvad vil du at vi skal gøre for dig?
Dagen slutter med at hvert team pitcher deres idé i 1-3 min for tilhørerne