HIGH 5 GIRLS modtog denne fine besked fra

Cecilie Dalsgaard

“Mit navn er Cecilie Dalsgaard og afsluttede min uddannelse som civilingeniør i produktudvikling og innovation i januar. Baggrunden for mit uddannelsesvalg startede faktisk da jeg var i gang med min HHX-uddannelse og deltog i Young Enterprise, hvor min gruppe og jeg fik ideen om at udvikle en selv doserende insulinpumpe som justerede sig efter blodsukkeret. Ideen opstod da jeg selv er type 1 diabetiker og derfor oplevede mange komplikationer som insulinpumpe. Dette så jeg som en mulighed for at blive optimeret. Det største problem som kvindelig bruger var at insulinpumpen ikke var designet med fokus på kvindekroppen eller det forbehold at kvinder ofte ikke har lommer. Vi designede en prototype i samarbejde med Teknologisk Institut og her opdagede jeg mulighederne for at gøre en forskel med en teknisk baggrund/profil. Jeg afsluttede min handelsrettet uddannelse med fuld fokus på at opnå kvalifikationerne til en STEM uddannelse.  Det efterfølgende forløb var en hård opkvalificerings proces – men det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Hermed er jeg landet på den helt rette hylde. I dag arbejder jeg som projektkoordinator for Technology Denmark, hvor jeg har været med til at samle 6 dygtige piger fra uddannelsesstederne i hele Danmark til at deltage på IT-Landsholdet. Derudover er jeg med til at være bindeleddet mellem de studerende på de tekniske/IT/Tech/robot rettet uddannelser og industrien.
 
Jeg har lyst til at være rollemodel for High5Girls fordi: 
 
Det er essentielt for vores fremtid at vi tænker, designer og bygger med et mangfoldigt mindset, som inkluderer alle i vores samfund og ikke for de få. Da jeg blev diagnosticeret med diabetes 1, fik jeg tildelt en insulinpumpe og min læge sagde: ”Du skal bare putte den i lommen”. Jeg kiggede forundret på ham og sagde: ”Jamen jeg har jo kjole på”. Dette var omdrejningspunktet for mig og min uddannelsesretning indenfor STEM.
 
Med venlig hilsen
 
Cecilie Høier Dalsgaard
Project Coordinator
Technology Denmark”