PIGER (ALLE)
Få robotten til at følge dig
ODENSE 23. FEBRUAR 2026
Eventet er afsluttet.
Alder: 13-16 år
Kan man bygge teknologi med simple materialer og lidt kode? Ja! På dette 5-ugers forløb starter du med at lave din egen flex-sensor – og undervejs bruger du den til at få et stykke teknologi til at bevæge sig ligesom dig. Du bygger både sensoren, mekanikken og den motor, der driver bevægelsen, så du oplever hele rejsen fra idé til funktionel teknologi.
Du får hænderne helt ned i elektronikken og ser, hvordan noget, du selv har bygget, pludselig reagerer, bøjer og bevæger sig. Og du opdager, hvordan sådan et stykke teknologi ikke bare er sjovt, men også kan blive til alt fra hjælpemidler, der giver mennesker bedre håndfunktion, til intelligente sensorer i sportstøj – og til kirurgiske værktøjer eller robotter, der arbejder med millimeterpræcision.