Trash to Treasure med Ristil

Hvordan vælger man det rigtige materiale til et produkt? Hvad betyder det egentlig, at noget er bæredygtigt?

I denne workshop dykker vi ned i materialernes verden og undersøger, hvordan vi kan bruge jordens ressourcer klogere. Vi starter med en introduktion til dagens tema og lærer hinanden at kende, inden vi kaster os ud i en mini-workshop om materialer i vores hverdag.

Derefter arbejder vi i grupper med et konkret eksempel: sugerør. Vi sammenligner forskellige typer, tegner deres livscyklus og regner på, hvilket der faktisk er mest bæredygtigt. Til sidst samler vi op i fællesskab og deler vores tanker og refleksioner.

Du kommer til at møde Ristil Skovgaard, som er maskiningeniør med speciale i materialer og produktionsteknologi. Hun arbejder med at designe og udvikle nye materialer og produktionsmetoder. Så hun ved en masse om, hvordan små detaljer i materialevalg kan have stor betydning – både for funktion og for miljøet.

Der bliver selvfølgelig også tid til hygge og snacks undervejs.

Vi håber, du har lyst til at være med!

Dato: Tirsdag d. 27. maj
Tid: 17.00 – 19.00
Sted: Århus Universitet – Mekanik og produktion

 

Spørgsmål skrives til Emilie på eb@high5girls.dk

Date

maj 27 2025
Expired!

Time

17:00 - 19:00

Labels

Workshop

Location

Århus

Location 2

Århus Universitet - Mekanik og Produktion
Katrinebjergvej 89F, 8200 Aarhus
QR Code