HIGH5GIRLS SCIENCE CAMPS FOR PIGER

Fra en deltager i et mentorforløb – 

“Det har været en fantastisk oplevelse for mig at se en stærk kvinde i en bygning der bare så ud til at være fyldt med mænd, det giver mig en fornemmelse af at ligemeget hvem man er skal man bare arbejde hårdt og være dedikeret til sit arbejde, så skal man nok komme langt. Jeg ville forslå high5girls til piger i min alder fordi det giver et rigtig godt indblik i at være dame i verdenen inden for teknologi og viser også at det ikke kun er mænd der ved hvordan det fungerer.” 

Carla – deltager i High 5 Girls mentorforløb 2019-2020

HIGH5GIRLS CAMPS

 

HIGH5GIRLS CAMPS

High5Girls camps er overnatningscamps specifikt for piger, som foregår rundt omkring i landet, så alle kan være med.

På vores camps, har du mulighed for at møde andre piger i alderen 13-15 år. Fælles for jer alle, er en måske spirende interesse i teknik og innovation, samt lysten til at møde andre, som har det ligesom dig selv.

Vores camps er inspirerende, lærerige og ikke mindst rigtigt sjove. Du kommer til at møde det vi kalder en rollemodel. Det er en kvinde, der ligesom dig, engang var en ung pige med interesse i de mere tekniske fag. I dag læser hun måske på det tekniske universitet eller har job i en spændende virksomhed, hvor hun arbejder med robotteknologi, computere eller anden teknologi.

Alle High 5 Girls camps varer 3 dage. De starter på en fredag (typisk efter skoletid) til søndag eftermiddag, og der er sørget for alt fra mad, overnatning til sjov og hyggeligt samvær.

HighFiveGirls camps er gratis fordi de er sponsorerede af store virksomhed, som faktisk gerne vil have at flere piger, lærer om teknik og innovation.

Se her hvor de næste camps foregår og hvad de handler om

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad koster det at være på camp?: Alle vores camps er gratis

 

Hvor overnatter man? Vi overnatter typisk på et vandrehjem eller hotel i nærheden af der hvor undervisningen foregår, men det får du selvfølgelig besked om i forvejen

 

Hvad skal jeg selv have med? Du skal ikke som sådan have noget med, andet end din tandbørste, nattøj, dit nysgerrige hoved og dit gode humør

 

Hvad laver man på en camp: På vores camps er I om dagen sammen med ældre rollemodeller, som vil fortælle jer om det de nu specialiserer sig i. De vil have sjove opgaver til jer, så I selv får lov til at prøve forskellige ting af.  Om aftenen hygger vi os med lækker mad og med at lære hinanden bedre at kende.

 

Hvad får jeg ud af at være camp: Du kommer til at få indblik i en masse spændende tekniske ting, men hører også om hvordan man f.eks. udvikler sin egen ide og måske endda opfinder noget nyt. Derudover kommer du til at møde andre piger som dig selv

Fra en mentor – 

“Mentorforløbet har givet mig muligheden for at vise den yngre generation, at det ikke kun er drengene der kan finde ud af at lege med computere og robotter, og dermed også vise dem at de ikke er alene. Mit håb er, at piger i alle aldre anerkender deres potentiale og føler sig inspireret til at forfølge en karriere i STEM, hvis de har lyst.” 

Jennifer Faridi – mentor i High 5 Girls 2019-2020

VIL DU VÆRE MENTOR

Hos High5Girls kan du blive mentor for en gruppe piger, der efter en hackaton, ønsker at fortsætte deres rejse ind i entreprenørskab og STEM verdenen. Udfordringen vil være at finde en løsning på et af FNs verdensmål – hvor teknologi på en eller anden vis er en del af løsningen. En mentor mødes 5-6 gange med pigerne over de efterfølgende 6-12 måneder (fysisk eller via Skype). Som mentor har du til opgave at inspirere pigerne og hjælpe dem når de støder ind i udfordringer, og har brug for et skub. Pigerne inviteres til at pitche deres idé og løsning på en sommercamp, hvor du også meget gerne deltager, men det er intet krav.

SÅDAN TILMELDER DU DIG

Send en mail til contact@high5girls.dk og fortæl din historie. Det skal være kort: Hvem er du, uddannelse, din vej til job og hvor du er i dag samt hvorfor du har lyst til at være mentor hos High5Girls. Så kontakter vi dig.

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.