Elizebeth Smith Friedman: The mother of Cryptology

Har du nogensinde hørt om “The Mother of Cryptology”?

Hvis ikke, er det på høje tid, at du bliver bekendt med Elizebeth Smith Friedman. Elizebeth er en af de mest banebrydende figurer inden for kryptologi, og hendes arbejde har haft en afgørende betydning både under Første og Anden Verdenskrig.  

Hendes evner inden for kryptering og dekryptering har sat standarden for den moderne kryptologi, vi kender i dag. I denne artikel dykker vi ned i noget af det banebrydende arbejde, Elizebeth udførte, og belyser hvordan hendes indflydelse stadig mærkes i den verden af koder og kryptering, vi kender i dag.

Elizebeths karriere som kodebryder begyndte på en ret utraditionel måde. Hun var en passioneret engelsklærer med stor kærlighed for Shakespeare, og mødte under sit studie af Shakespeares værker George Fabyan, som ønskede at bruge kodebrydning til at bevise sin teori om, at det var en anden der havde skrevet Shakespeares værker. Det var her, Elizebeth først blev introduceret til kryptologi — et felt, der senere blev hendes helt store passion. 

Elizebeth begyndte at arbejde for Fabyan på Riverbank Laboratories, hvor hun både lærte at knække koder og mødte sin ægtemand, William Friedman. Sammen udviklede de innovative metoder til kodebrydning, som senere er blevet anerkendt som uundværlige under både Første- og Anden Verdenskrig. Deres teknikker, der under krigene blev brugt til at dekryptere fjendtlige meddelelser og beskytte vitale informationer, danner grundlag for den moderne kryptologi vi kender i dag. På trods af deres fælles bidrag blev Elizabeths rolle i arbejdet ofte overset, og det var primært hendes mand, der blev anerkendt som den store pioner. 

Flere af Elizebeths største bedrifter fandt sted under Anden Verdenskrig, hvor hendes kodebrydning gav de amerikanske efterretningstjenester afgørende informationer, der hjalp med at afsløre fjendens skjulte planer. Hendes arbejde spillede også en central rolle i at forhindre et nazistisk forsøg på at starte et kup i Sydamerika.  

Derudover var Elizebeth en del af den første amerikanske gruppe, der knækkede Tysklands Enigma – måske verdens mest berømte kodemaskine. Hendes kodebrydning reddede både liv, og bidrog til at opklare kritiske efterretninger for de amerikanske myndigheder. 

Mens hendes mand blev betragtet som “faderen til NSA” og blev anerkendt som den største kryptolog i verden, forblev Elizabeths arbejde i det skjulte. Faktisk blev hun tvunget til at underskrive at hun ville tie stille om sine krigsrelaterede bedrifter. I stedet for offentlig anerkendelse så hun, hvordan FBI-direktøren J. Edgar Hoover tog æren for hendes succeser, mens hendes (og mange andres) arbejde blev glemt. Først i 2008, blev hendes uundværlige bidrag til kryptologi anerkendt, og hun bliver nu anset som en af de mest indflydelsesrige kodebrydere i amerikansk historie. 

Så næste gang du hører om kryptering, eller hvordan dine data bliver beskyttet online, kan du sende en tanke til Elizebeth – en kvinde der spillede en uundværlig rolle i at beskytte verden mod hemmelige koder og skjulte trusler – nemlig the Mother of Cryptology.