Skjulte beskeder: Hvordan kryptering beskytter dig og dine beskeder
Kryptering er noget, de fleste af os sjældent tænker på i hverdagen – men faktisk er kryptering i brug flere steder, end vi umiddelbart går og tænker.
Mange former for kryptering sker helt automatisk, uden at vi lægger mærke til det – for eksempel, når du bruger et kodeord til at låse din telefon eller logger ind på NemID. Et andet velkendt eksempel er “End-to-End kryptering” i apps som Messenger, som beskytter dine beskeder med et ekstra lag af sikkerhed.
Men hvem beskytter krypteringen dig imod, hvordan fungerer det egentlig, og hvorfor er det så vigtigt?
Det vil jeg kort og enkelt forklare dig i denne artikel.
Begrebsafklaring
Kryptografi: Hemmelig skrift. Det dækker både over at kode (kryptere) og afkode (dekryptere) beskeder.
Kryptologi: Læren om at hemmeligholde information. Kryptologi omfatter både kryptografi og de teknikker, der bruges til at sikre, at data forbliver private.
Kryptogram: En besked, der er krypteret. Måden den er kodet på, kaldes en krypteringsalgoritme. For eksempel, hvis man rykker alle bogstaver én plads i alfabetet (så h bliver til i, e bliver til f, og j bliver til k), har man skabt et krypogram. Uden kendskab til metoden ligner det bare volapyk.
Klartekst: Den oprindelige besked, der ønskes sendt. Dette kan være et hemmeligt brev eller rå data til en banktransaktion.
Kryptotekst: Den krypterede version af beskeden (kryptogrammet).
Nøgle: Et tal eller en tekststreng, der bruges til at kryptere klarteksten. Nøglen er central for krypteringen og gør det muligt at låse og låse op for beskeden.
Dekryptere: At afkode en krypteret besked og få den tilbage i sin oprindelige, læselige form.
Kode: At kryptere en besked ved hjælp af en krypteringsalgoritme og en nøgle.
Hvordan virker kryptering?
Kryptering er en måde at beskytte dine data på ved at ændre dem, så de kun kan læses af dem, der har den rette nøgle. Det virker ved hjælp af matematiske algoritmer, som både kan kryptere (kode) og dekryptere (afkode) informationen. De to mest almindelige typer er:
Symmetrisk kryptering: Her bruges den samme nøgle til både at kryptere og dekryptere data. Nøglen deles mellem afsender og modtager, hvilket gør metoden hurtig og effektiv. Ulempen er, at nøglen kan blive kompromitteret, hvis den ikke overføres sikkert. Metoden kendes fra Enigma-maskinen og Cæsars kryptering.
Asymmetrisk kryptering: Denne metode bruger to nøgler – en offentlig, som kan deles, og en privat, som holdes hemmelig. Asymmetrisk kryptering er mere sikker, da nøglerne ikke behøver at overføres, men den er også langsommere og mere kompleks. Asymmetrisk kryptering bruges ofte til digitale signaturer og oprettelse af sikre internetforbindelser.
Hvordan anvendes kryptering?
Men hvorfor er kryptering egentlig så vigtig? Det er den fordi den beskytter data mod at blive stjålet, manipuleret eller misbrugt af andre. Kryptering er blandt andet relevant når man færdes på internettet.
Når vi logger ind på en hjemmeside med brugernavn og adgangskode, beskytter kryptering vores login-oplysninger, så de ikke kan opsnappes af andre.
Ved online betalinger krypterer vi vores kreditkortoplysninger og andre betalingsdata for at forhindre, at de bliver stjålet af hackere.
Når vi sender e-mails, beskeder eller filer til andre, beskytter kryptering indholdet mod at blive læst, ændret eller fjernet af uautoriserede personer.
Når vi browser på nettet, opretter kryptering en sikker forbindelse mellem vores enhed og den besøgte hjemmeside. Du kan genkende dette ved, at adressen starter med https, som står for HyperText Transfer Protocol Secure. Https benytter SSL (Secure Sockets Layer) eller TLS (Transport Layer Security) til at beskytte de data, der sendes mellem enheden og hjemmesiden.
Vil du også knække koden?
Vil du lære mere om kryptering, hvordan man løser en krypteringskode, og hvordan kryptering beskytter vores privatliv? Så kom og vær med til vores ”Gå-til-Science”-forløb, hvor vi dykker ned i krypteringens spændende verden. Læs mere og tilmeld dig her.
