CAMP – om droner
Campen er fuldt booket – men se vores andre camps – vi vil meget gerne se dig sér.
Piger 13-15 år. Oplev og eksperimenter med droner og forstå, hvordan de konstrueres.
Droner eksisterer i mange former og kan være en slags miniature-fly. Definitionen på en drone er et ubemandet flyvende fartøj, som kan flyve helt eller delvist selv.
Det bliver en sjov dag med både læring og øvelser, hvor fantasien slippes løs, når vi finder på opgaver, som droner kan løse for at hjælpe mennesker.
Du kommer til at møde Neha – hun er vores unge rollemodel. Hun er ingeniør og studerer robotteknologi. Det er hende, der vil hjælpe os med at forstå, bygge og lære os at flyve med dronerne. Vi får også besøg af Alexandra, som arbejder på en drone, der kan redde mennesker, der er faldet overbord på et skib. Den kommer hun og viser os.
Campen vil foregå på dansk og engelsk. Du behøver ikke være flydende i engelsk for vi er flere dansktalende til stede, der gerne hjælper.
VIGTIGE INFO:
Pris: Campen er støttet af Novo Nordisk Fonden og derfor gratis, (inkl. overnatning og forplejning)
Hvem: Piger 13-15 år
Tid: Fredag kl. 15-19 og så spiser vi aftensmad og hygger.
Lørdag kl 9.30-15.00
Sted: DTU Lyngby Campus (Præcis adresse kommer)
Overnatning: Vi overnatter på Lyngby vandrerhjem og sørger for transport frem og tilbage til DTU. Der er mindst to voksne kvinder til stede, og i velkomstmailen får I adresser og telefonnumre til os, samt en pakkeliste.
Antal deltagere: Der er plads til 15 piger
Spørgsmål kan skrives til Mette på: mm@high5girls.dk