Mathilde Mølgaard, Diplomingeniørstuderende i bioteknologi

Som ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet har jeg næsen dybt i bøgerne, et stærkt fællesskab i studiegruppen og masser af praktiske øvelser. Sammenspillet mellem den dybdegående teori og eksperimenterne i laboratoriet er noget af det, jeg holder allermest af. Jeg elsker at koble teorien fra forelæsningerne med de biologiske processer, vi undersøger i laboratoriet. På den måde får vi også et indblik i de arbejdsopgaver, vi måske vil møde som færdiguddannede ingeniører.
Da jeg gik i gymnasiet, var jeg meget i tvivl om, hvad jeg skulle læse videre. Jeg følte mig overvældet af de mange muligheder, men blev ved med at vende tilbage til bioteknologi. Jeg har nok altid vidst, at der gemte sig en ingeniør i mig, men det var ikke altid let, når de fleste omkring mig valgte jura, journalistik, medicin eller noget helt andet. Derfor synes jeg, det er vigtigt at huske at nyde friheden til at prøve sig frem, mærke efter og undersøge alle muligheder. Jeg ønsker at hjælpe andre piger med at tro på deres evner og udforske de mange karrieremuligheder, en STEM-uddannelse kan åbne dørene til.
Udover mit studie bruger jeg tid sammen med familie og venner. Jeg elsker at rejse, både små udflugter og større eventyr i udlandet, men jeg nyder også en stille søndag på sofaen med min kæreste.
________
Vigtigt!
– Mathilde kan være mentor for 3 elever
– samtalerne vil foregå på dansk
– når du tilmelder dig skal du skrive kort om hvorfor du har valgt denne mentor, og hvad du ønsker at få ud af møderne

RSVP

Date

mar 01 2025 - apr 30 2025

Time

All Day

Labels

Mentor

Location

Århus

Location 2

Århus Universitet
Category

Organizer

High5girls
Phone
20837359
QR Code