
Sundhedsteknologi der hjælper mennesker
Alder: 13-16 år
I dag findes der teknologi i næsten alt indenfor sundhed – fra røngentbilleder af en brækket arm, til nye apps der kan tracke blodsukkeret hos diabetespatienter. Hvis du vil lærer mere om de mange fantastiske teknologier der hver dag hjælper patienter og læger, så kom med på et 7-ugers eventyr, hvor vi sammen udforsker fremtidens sundhedsteknologi.
Gennem sjove workshops og hands-on øvelser lærer du, hvordan teknologi kan være med til at løse store sundhedsproblemer. Vi arbejder med bl.a. wearable tech, kunstig intelligens (AI), 3D-print, robotter og virtual reality (VR). Sammen finder vi ud af, hvordan teknologi kan gøre en forskel for mennesker med sygdomme som diabetes, hjerteproblemer eller Parkinsons.
Du får lov til at eksperimentere med sensorer og elektronik, designe og bygge dine egne løsninger og endda prøve VR, der bruges i terapi og genoptræning. Samtidig får du et indblik i, hvordan læger og forskere arbejder med sundhedsteknologi i virkeligheden!
Alt dette skal du opleve sammen med vores skønne rollemodeller, der har stor viden og nysgerrighed om sundhedsteknologi.
Der vil selvfølgelig også blive tid til en masse hygge og mulighed for nye venskaber
Program – 7 hverdage kl. 17:00-19:00
Møde 1: Prøvedag! Den første gang er en prøvegang så du kan opleve om det er noget for dig.
Her skal du møde rollemodeller og udforske hvad sundhedsteknologi indebærer.
Møde 2: Teknologi til kroniske sygdomme
Vi dykker ned i fem kroniske sygdomme og undersøger, hvordan teknologi kan forbedre patienters hverdag.
Møde 3: Wearables – Teknologi, der bæres på kroppen
Vi lærer om wearables, sensorer og hvordan det bruges i virkeligheden gennem sjove øvelser.
Møde 4: Kunstig intelligens og data
Vi udforsker AI’s rolle i sundhedsteknologi og etiske dilemmaer.
Møde 5: Virksomhedsbesøg
Vi skal besøge “Center for Digital Psykiatri”, hvor vi får indblik i hvordan VR bruges i psykiatrisk behandling.
Møde 6: Fra idé til virkelighed
Vi skal udvikle vores egne sundhedsteknologiske løsninger og forberede en præsentation om dem.
Møde 7: Vis dine idéer frem – Mor/datter aften
Ideerne bliver præsenteret for mødrene, og så skal vi udforske uddannelsesmuligheder gennem spil og samtaler.
Der er 20 pladser
Tilmeld dig helt uden binding nedenfor
