Udfordring: Ensomhed blandt unge er skadelig og udbredt

Løsning: Fællesskaber, der styrker, ikke dræner 

Hvordan føles det, når hjernen tror, du er i fare – og hvad kan fællesskab gøre ved det?  

Du har sikkert hørt det før: Flere og flere unge føler sig ensomme. Måske har du selv prøvet det – at stå midt i en skolegård eller et klasselokale og alligevel føle dig helt alene. Og det er ikke bare en træls følelse. Det kan faktisk være direkte skadeligt for både hjernen og kroppen. 

Men hvad sker der egentlig, når man føler sig ensom – og hvad kan vi gøre for at bryde ud af det? 

Vi har talt med Naja Moreno-Jensen, indehaver af KlinikNord for børn, unge og deres familier, som er uddannet i Developmental Neuropsychology,  om ensomhedens konsekvenser, og hvordan du finder det fællesskab, der faktisk hjælper.  

Ensomhed er en form for gift 

Ensomhed er ikke bare trist eller kedeligt. Det er faktisk en form for gift for hjernen – eller som Naja kalder det: en toxin. 

“Ensomhed er en af de stressers eller toxins, som vi ser hæmmer børns evne til at udvikle sig og til at skabe relationer,” fortæller hun. 

Når man føler sig udenfor eller alene i længere tid, stresser det kroppen. Det aktiverer det samme alarmsystem i hjernen, som når vi er i fare. Hjernen tror simpelthen, at noget er galt – og det går ud over både vores evne til at lære, tænke klart og knytte os til andre. Særligt hos børn og unge kan det få alvorlige konsekvenser for udviklingen. 

Fællesskaber kan styrke – eller nedbryde 

Det er ikke nok bare at være sammen med nogen. Det handler om hvem man er sammen med – og hvordan. 

Naja forklarer, at der findes både styrkende og nedbrydende fællesskaber. 
Et styrkende fællesskab er et sted, hvor man tør være sig selv, dele sine meninger og bliver mødt med respekt – også når man bliver udfordret. 

“I det styrkende fællesskab har man lyst til at komme igen. Det giver dig en følelse af glæde og mod – ikke frygt,” siger hun. 

Det modsatte er det nedbrydende fællesskab – hvor man kun er med af frygt for at blive udelukket. 

“Man tænker: Hvis jeg ikke er med her, så vil de tale dårligt om mig. Det handler om frygt – og det holder én fast i noget, som ikke er godt,” forklarer Naja. 

Derfor er det vigtigt, at vi lærer at kende forskel – og hjælper hinanden væk fra de nedbrydende og hen mod de styrkende fællesskaber. 

Hvad kan vi selv gøre? 

Det kan virke som en stor opgave, men der er faktisk meget, man selv kan gøre. Først og fremmest er det vigtigt at forstå forskellen på at være alene og at være ensom. 

“At gøre noget for sig selv og være alene er noget andet end at være ensom,” siger Naja. 

Et godt sted at starte, hvis man føler sig udenfor, er at finde et fællesskab, hvor man kan være sig selv og samtidig lære noget nyt. Det kan være et sted, hvor man deler interesser med andre – og hvor det handler om nysgerrighed, udvikling og fælles oplevelser. 

Når man er sammen med mennesker, der forstår én og er optaget af det samme, bliver det lettere at åbne op, få nye perspektiver og føle sig tryg. Den slags fællesskaber kan give både mod, selvtillid og lyst til at være en del af noget større. 
Et godt fællesskab giver energi – det dræner dig ikke. 

Et fælles ansvar 

At mindske ensomhed er ikke kun den enkeltes opgave. Det er et ansvar, vi deler. 
Som venner, forældre og fællesskaber kan vi gøre det nemmere at tage det første skridt ud af ensomheden. 

“Det er ekstremt svært at tage et skridt ud af ensomhed. Det kræver ikke kun en fremstrakt hånd – det kræver også, at vi fjerner undskyldningerne,” siger Naja. 

Der kan fx være økonomiske eller sociale barrierer, der holder nogen tilbage. Derfor er det vigtigt, at der findes gratis og lettilgængelige tilbud – hvor man ikke skal forklare, forsvare eller være noget særligt for at deltage. Når de praktiske og mentale forhindringer bliver færre, bliver det også lettere at tage imod et fællesskab. 

Og for dem, der allerede er en del af trygge fællesskaber, ligger der også en opgave. 
Hvis du rækker ud til én, der måske føler sig udenfor – og får et nej – så betyder det ikke nødvendigvis, at vedkommende ikke har lyst. Det kan betyde, at det er svært. 

“Hvis du allerede har prøvet at åbne en dør med to nøgler, og ingen af dem virker – så skal du finde en tredje,” siger Naja. 
“Det gælder også, når du prøver at hjælpe nogen ud af ensomhed – man må prøve at spørge på en ny måde.” 

Det kræver tålmodighed og vedholdenhed – men det kan gøre hele forskellen. 
En enkelt venlig invitation, en ny måde at spørge på, eller et trygt sted at mødes kan være nok til at tænde lyset i en ellers mørk hverdag. 

Ensomhed er en kamp, vi kun kan vinde i fællesskab.