Mød os på Folkemødet Bornholm
High5Girls og ATV debatterer, hvordan vi sikrer, at flere piger og unge kvinder interesserer sig for naturvidenskab og teknologi og vælger en uddannelse inden for STEM.
Lørdag den 18. juni kl. 10.00-10.45.
Tech på toppen, Ved folkemødehuset, F29, Allinge.
Hvis de er på disse kanter, håber vi, at du kigger forbi.
Lidt om debatten
Der er brug for diversitet indenfor kompetencer og perspektiver i STEM, hvis Danmark fortsat skal kunne gå forrest med innovative teknologiske løsninger.
Et studievalg inden for STEM kan blive det første skridt i retning af kompetencer, der åbner for spændende jobmuligheder, der fx. kan bidrage til den grønne omstilling.
Dansk Industri anslår, at der kommer til at mangle 25.000 STEM-kandidater i 2030. En løsning er at rekruttere flere kvinder. Desværre vælger alt for få unge kvinder de naturvidenskabelige og teknologiske fag. Kun en tredjedel af de studerende på STEM-uddannelserne er kvinder. Der skal gøres op med den negative tendens.
Hvilken rolle spiller autentiske rollemodeller i forhold til at tiltrække flere piger og unge kvinder til STEM, og hvordan er du selv en god rollemodel?
Er der strukturer i samfundet, der ’modvirker’ flere piger i STEM?
Oplev en spændende paneldebat, hvor vi bliver klogere på, hvordan vi motiverer unge kvinder til at gå STEM-vejen.
Panelet består af:
Professor Anja Andersen, KU
Lektor Henriette Holmegaard, KU
Direktør Marianne Andersen, High5Girls
DTU-studerende Ristil Emma Skovgaard (rollemodel)
En mandlig repræsentant fra industrien
Akademidirektør Lia Leffland, ATV (moderator)