To piger besluttede at skabe det, de selv manglede

Ada og Cecilie var egentlig bare kommet til High5Girls Summit som deltagere.

Men midt mellem workshops, grin og snakke om STEM opstod der en idé:

Hvad nu hvis de selv lavede noget for yngre piger? Noget, de selv ville have elsket at være en del af, da de var mindre.

Sådan startede STEMspirerne.

Et sted, hvor man passer ind
I dag holder de workshops for piger mellem 7 og 12 år, hvor STEM handler mindst lige så meget om leg, kreativitet og fællesskab som om teknologi og naturvidenskab.

“Vi kunne selv mærke, hvor meget sværere det blev at turde nye ting, jo ældre vi blev,” fortæller Ada. “Især hvis man følte sig lidt alene med sine interesser.”

For både Ada og Cecilie handlede det aldrig om, at STEM ikke var spændende. Det handlede mere om, at de manglede et sted, hvor de følte, de passede ind.

“Mange af de ting, man kunne gå til, føltes meget lavet til drenge,” fortæller Ada. “Det handlede tit om computerspil og programmering på en måde, jeg ikke rigtig kunne spejle mig i.”

Cecilie tror egentlig, mange piger godt kunne få interessen for STEM — hvis bare de fik lov til at prøve det af på deres egen måde.

“Man ved jo ikke, om man synes noget er spændende, før man prøver det,” siger hun. “Og det skal føles trygt at prøve sig frem.”

Det er præcis dét, de prøver at skabe med STEMspirerne.

Frugtklaverer og piger, der ikke vil hjem
På workshopsene bygger pigerne, tester idéer og finder på sammen. Et af de største hits har været deres frugtklaver, hvor frugt bliver forvandlet til instrumenter ved hjælp af teknologi.

“Der var en pige, som deltog i begge workshops — selvom vi lavede det samme begge gange,” griner Ada. “Hun syntes bare, det var så sjovt, at hun ville prøve igen.”

Cecilie husker især, da pigerne begyndte at lave små koncerter med frugterne.

“De gik bare helt ind i det. Og det er virkelig fedt at se, når de begynder at bygge videre på idéerne selv.”

Fra deltager til rollemodel
For ikke så længe siden var Ada og Cecilie selv pigerne på campsene. Nu står de pludselig selv og holder workshops og hjælper andre piger med at turde kaste sig ud i noget nyt.

“Det er ret sjovt at være blevet en af dem, man selv så op til,” fortæller Cecilie.

Og de har opdaget, at man ikke behøver være ekspert for at gøre en forskel.

“Vi lærer stadig selv hele tiden,” siger Ada. “Men nogle gange handler det faktisk bare om at turde prøve noget af og tage andre med i det.”

Det er også dét, pigerne tager med hjem fra workshopsene.

Ikke kun det, de har bygget eller prøvet. Men følelsen af, at STEM også kan være et sted, hvor de hører til.

Hvis STEMspirerne skulle beskrives med tre ord?
Ada og Cecilie er ikke i tvivl:

Modige — fordi det kræver mod at prøve noget nyt.
Nysgerrige — fordi STEM starter med spørgsmål.
Kreative — fordi pigerne hele tiden finder på idéer, man ikke selv havde tænkt på.

Og fællesskabet?

Det er egentlig det, det hele handler om.

“Det føles bare virkelig rart at være et sted, hvor man ikke skal forklare, hvorfor man synes sådan noget her er spændende,” siger Cecilie. “Det håber vi, flere piger får lov til at opleve.”

Bidragsydere

Maja Vesterby Chabert – Indholdsproducent

Arbejder for at flere piger føler: “det her er også for mig”

mc@high5girls.dk

Fejl er ikke farlige – de er fundamentet for at blive bedre 

“You can’t be afraid of making errors – that is what makes us better developers.” Den sætning faldt, da Karita fra Umbraco underviste os i deres CMS-system under vores besøg på deres HQ i Odense.  

Stemningen i rummet ændrede sig med det samme. For der stod en erfaren udvikler og sagde det højt, vi prøver at lære pigerne hver eneste gang, vi er sammen med dem: Fejl er ikke et tegn på, at du ikke kan finde ud af det. Fejl er et tegn på, at du er i gang med at lære. 

Hos Umbraco var der fuld power, grin og fordybelse, da vi kastede os ud i at bygge en hjemmeside i deres system. Og ja… der var fejl. Mange fejl. Hundredvis af fejl. Men i stedet for at gemme dem væk, blev de en del af læringen. En del af processen. En del af det at være udvikler. 

For som Karita sagde: “Det er fejlene, der gør dig bedre.” 

Det er præcis det mindset, vi arbejder med i High5Girls. 

Perfektionismen bliver en stopklods 

Men der er også en anden virkelighed, som mange piger – og kvinder – bærer rundt på. En kultur, hvor man helst skal gøre alting rigtigt hele tiden. Hvor man skal være dygtig, sød, struktureret, social, engageret, kreativ, velpræsterende… og helst uden at lave fejl undervejs. 

Ifølge Girltalk, der besøgte et af vores events med HTX-pigerne, fortæller mange piger, at de føler, de skal leve op til et ideal om at være “den perfekte udgave af sig selv” i alle sammenhænge. Og det er ikke noget, der forsvinder med alderen. Mange voksne kvinder kan stadig mærke det samme pres: 

At man helst kun viser noget frem, når det er helt færdigt. 

At man holder igen med idéer, fordi de ikke er “gode nok endnu”. 

At man først tør sige noget højt, når man er sikker på, at det lander perfekt. 

Når man oplever, at fejl bliver opfattet som noget, der afslører ens utilstrækkelighed, så lærer man hurtigt at skjule dem og undlade at spørge om hjælp. Eller helt undgå situationer, hvor de kan opstå. På den måde bliver mange idéer, drømme og spirende talenter bremset, før de overhovedet får lov at folde sig ud. 

Det er præcis derfor, det betyder noget, når en rollemodel siger: “Fejl gør dig bedre.” 

Det er et lille, men vigtigt oprør mod en perfekthedskultur, der ellers fylder meget i pigers liv. 

I High5Girls arbejder vi med mod – ikke perfektion 

Når pigerne er på workshop, camp eller forløb hos High5Girls, er vores vigtigste budskab ikke, at de skal gøre det perfekt. Det er ikke engang, at de skal gøre det rigtigt. 

Det er, at de skal turde prøve. 

Turde være nysgerrige. 

Turde eksperimentere. 

Turde lave noget, der måske ikke virker første gang. 

Turde grine af en fejl og prøve igen. 

For hvis man aldrig bliver udfordret, bliver man heller aldrig bedre. Og hvis man aldrig laver fejl, så har man sandsynligvis heller ikke rykket sig. 

Det gælder uanset, om man er en 15‑årig pige, der prøver kræfter med programmering for første gang, eller en erfaren udvikler, der har set sin log eksplodere med hundrede- eller tusindevis fejl. Fejl er ikke noget, man vokser fra. Fejl er noget, man vokser med. 

Den vigtigste læring, vi kan give pigerne er, at mod ikke handler om at være perfekt. 

Det handler om at blive ved. 
 

Bidragsydere

Katrine Ea Faber Hartig – Project Manager, Odense

Jeg arbejder for at åbne STEM‑verdenen for flere piger ved at skabe inkluderende fællesskaber, stærke rollemodeller og oplevelser, hvor mod og nysgerrighed får plads.

kh@high5girls.dk

”Hvorfor er det her egentlig kun for piger?”

Jeg kan huske, at jeg smilede lidt. Måske klappede jeg endda også lidt ivrigt i hænderne. For det er faktisk et spørgsmål, jeg er glad for – og et, vi i High5Girls ikke prøver at glide udenom.

Da jeg havde +30 gymnasiepiger med på besøg hos Energinet i Fredericia, var det for langt de fleste deres allerførste High5Girls-arrangement. De kom med forventninger, nervøsitet, nysgerrighed – og for mange også med den klassiske følelse af ikke helt at have styr på fremtiden. Endnu.

Spørgsmålet blev ikke stillet som provokerende. Eller kritisk. Bare oprigtigt nysgerrigt.

Så… hvorfor er det egentlig kun for piger?

Mit svar – både til pigerne den dag og til mig selv bagefter – er ret enkelt:
Fordi det gør noget ved rummet.

Og det mærkede man tydeligt i løbet af dagen.

Stemningen var rolig og fokuseret. Spørgsmålene kom hurtigt. Der blev grinet, nikket genkendende og stillet de der spørgsmål, som ofte bliver gemt lidt væk i større, blandede sammenhænge.

Efterfølgende siger 92 % af pigerne, at det gjorde en positiv forskel, at arrangementet kun var for piger.

Ikke fordi drenge er et problem.
Men fordi tryghed ikke er ligegyldig.

“Man slapper mere af.”
“Der var plads til at være sig selv.”
“Det var nemmere at spørge.”

Og helt ærligt – det er præcis derfor, vi gør det. Når vi laver arrangementer kun for piger, handler det ikke om at pakke dem ind. Det handler om at pakke presset lidt væk.

Det handlede ikke om at vælge rigtigt
Noget af det, der gør størst indtryk på mig, når jeg læser evalueringerne, er hvad pigerne ikke skrev.

De skrev ikke:
“Nu ved jeg præcis, hvad jeg vil være.”

I stedet skrev de ting som:

  • at det er okay ikke at vide det hele endnu – og at de ikke er ene om det
  • at én uddannelse kan føre til mange jobs
  • at man godt må være i tvivl, også selvom man er god til sit fag

“Jeg har lært, at det er okay ikke at vælge det rigtige med det samme.”
“Der er mange muligheder inden for det naturfaglige.”
“Man skal ikke sætte begrænsninger for sig selv.”

Og jeg elsker det.

For hvis der er én ting, jeg virkelig gerne vil have, at piger tager med sig, så er det ikke et færdigt svar – men en ro i forhold til ikke at have det.

STEM blev pludselig meget mere menneskeligt
Hos Energinet arbejdede pigerne med rigtige energidata, prøvede kræfter med Power BI, spillede Energiens rejse og fik indblik i, hvordan vores energisystem hænger sammen.

Men det var tydeligt, at noget af det, der satte sig dybest, var mødet med menneskerne.

Kvinder, der fortalte om deres vej – også når den havde været snoet. Om at være kvinde i et mandsdomineret felt. Om tvivl, om skift og om at finde sin plads. Ikke som perfekte forbilleder, men som ægte mennesker.

Jeg tror, det gjorde en STEM-karriere mindre fjern.
Og fremtiden lidt mindre skræmmende.

Det vigtigste pigerne gik hjem med
Der er en ting, der står meget klart for mig. Pigerne gik ikke hjem med en plan: De gik hjem med perspektiv.

Med følelsen af fællesskab.
Med følelsen af ikke at være den eneste, der er i tvivl om fremtiden.
Og med viden om, at der faktisk er mange veje ind i og gennem STEM.

Og måske er det netop derfor, spørgsmålet “Hvorfor er det her kun for piger?” er så vigtigt.

For svaret ligger ikke i en politisk holdning eller et princip. Det ligger i oplevelsen af et rum, hvor skuldrene falder ned, og nysgerrigheden får lov til at fylde lidt mere end præstationen.

Nogle gange er det vigtigste, vi kan give unge kvinder i STEM, ikke et klart mål. Men modet til at stå i dét, de ikke ved endnu – og føle sig helt okay med det.

Bidragsydere

Katrine Ea Faber Hartig – Project Manager, Odense

Jeg arbejder for at åbne STEM‑verdenen for flere piger ved at skabe inkluderende fællesskaber, stærke rollemodeller og oplevelser, hvor mod og nysgerrighed får plads.

kh@high5girls.dk

Piger opdager deres muligheder med High5Girls

Når man står midt i en gruppe piger, der er nysgerrige, lidt nervøse og dog helt åbne for at opleve noget nyt, kan man næsten mærke, hvordan deres forestillinger om fremtiden begynder at flytte sig. Det er dér, magien sker. Ikke i klasselokalet. Ikke i en brochure. Men i mødet med virkeligheden. 
 
Eksempelvis da vi havde mere end 30 piger med på besøg hos Trackunit og Aalborg Universitet. 
 
Pigerne opdager nye veje – og nye sider af sig selv 
 
Evalueringen fra dagen fortæller en tydelig historie: 
Pigerne går hjem med en følelse af, at verden er større, end de troede. 
 
De skriver, at de: 
 
• fik ny inspiration til uddannelser og fremtidige muligheder 
• opdagede, at der findes mange veje ind i STEM 
• mødte rollemodeller, de kunne spejle sig i 
• så muligheder, de ikke vidste fandtes 
 
En af pigerne formulerer det så fint: 
“I should look up more educations and not stick with only one.” 
 
Det er præcis det, vi ønsker: at åbne horisonter, ikke snævre dem ind. 
 
Rollemodellerne gør indtryk 
 
Noget af det, pigerne fremhæver allermest, er mødet med kvinder, der arbejder eller studerer i STEM. 
Kvinder, der fortæller ærligt om deres vej – også når den ikke er lige. 
 
Helena, der arbejder hos Trackunit, siger: 
“Jeg følte, at alle havde en plan – bare ikke mig.” 
 
Den sætning rammer noget. 
For mange af dem går rundt med præcis den samme følelse. 
 
Når de hører, at man godt kan ende det rigtige sted uden at have haft en perfekt plan fra starten, sker der noget vigtigt: 
De giver sig selv lov til at være nysgerrige. 
Til at prøve ting af. 
Til at finde deres vej i deres eget tempo. 
 
Det vigtigste, pigerne tager med sig hjem, er ikke en bestemt uddannelse eller et bestemt fag. 
Det er følelsen af: 
 
“Jeg skal nok finde min vej.” 
 
Og hvis vi kan give dem bare en lille smule mere mod, nysgerrighed og tro på egne evner, så er vi allerede godt på vej til at ændre, hvem der føler sig hjemme i STEM. 
 
Det er dét, High5Girls handler om. 

Bidragsydere

Katrine Ea Faber Hartig – Project Manager, Odense

Jeg arbejder for at åbne STEM‑verdenen for flere piger ved at skabe inkluderende fællesskaber, stærke rollemodeller og oplevelser, hvor mod og nysgerrighed får plads.

kh@high5girls.dk

Du skal ikke være klog – du skal være nysgerrig

En ny fortælling om, hvem der hører til i STEM
Forestil dig en fremtid, hvor STEM ikke handler om IQ, men om nysgerrighed, vedholdenhed og lysten til at skabe noget meningsfuldt. Ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er det netop sådan en fremtid, vi kan skabe.
Men det kræver, at vi først afliver en sejlivet myte: at piger ikke er kloge nok til naturvidenskab og teknologi.

Når tvivlen ikke er din egen
Når en pige hører en indre stemme, der hvisker: “Du er ikke klog nok, det der er ikke for piger,” så er det ikke nødvendigvis hendes egen stemme.
“Det æg, du er lavet af, kommer fra din mormor,” forklarer Anne Skare Nielsen. “Så når du tvivler på dig selv, så spørg: Er det her mine egne tanker – eller stemmer fra fortiden?”

Hun peger på, hvordan kvinder gennem historien er blevet straffet for at tænke selv og udfordre rammerne.
“Kvinder, der kunne tænke selv, er blevet brændt, overset og latterliggjort i tusindvis af år,” siger hun. “Det har reelt været superfarligt og mega op ad bakke at være kvinde i STEM. Eller heks. Eller klog kone.”

Alligevel er det ifølge hende også vidunderligt at erkende:
“De har forsøgt at få os til at holde kæft siden tidernes morgen – og det kan bare ikke lade sig gøre.

Døren er ikke låst – den skal bare skubbes op
I dag står piger foran en dør, de tror er låst – men den er åben.
“Piger fravælger ikke science, fordi de ikke interesserer sig for det,” understreger Anne Skare Nielsen. “De fravælger det, fordi de ikke kan spejle sig i dem, der laver det.”

Hun opfordrer unge kvinder til at søge deres rollemodeller – også selvom de ikke altid står i rampelyset.
“Dygtige mennesker larmer ikke nødvendigvis mest,” siger hun og peger på det enorme potentiale i selv at blive en rollemodel:
“Som ung kvinde kan du hurtigt blive én af dem, andre ringer til, når de har brug for viden – både i Danmark og internationalt.”

En verden designet af for få – til for få
Men hvad sker der, hvis vi ikke ændrer billedet?
Ifølge Anne Skare får vi en verden designet af for få – til for få.
“Vi får teknologier, algoritmer og opfindelser, der afspejler en meget snæver forståelse af mennesket. Innovationen går ned. Diversiteten forsvinder.”

Hun illustrerer pointen med det absurde i, at wc’er designes uden hensyn til mænd, der sidder ned, eller at “hudfarvet” plaster kun matcher én hudtone.
“Vi ser verden gennem vores eget snævre perspektiv – og det blik har i alt for lang tid været maskulint. Når det også bliver feminint, bliver det ikke bare bedre for kvinder – det bliver bedre for alle,” fastslår hun.

STEM med hjerte og mening
Men hvis vi lykkes, bliver STEM en verden, hvor det ikke handler om at være klog, men om at være skabende.
“Så får vi AI med et hjerte og robotter, der kan passe på naturen,” siger hun. “Opfindelser, der ikke bare er smarte, men meningsfulde.”

Til den 13-årige, der tvivler
Hvis Anne Skare Nielsen skulle sige én ting til en nysgerrig 13-årig pige, der overvejer en fremtid i STEM, så er det dette:

“Du vil aldrig gå galt i byen med en uddannelse i STEM. Det er fortryllende og magisk – men også røvhamrende kedeligt til tider.
 Det er som at vandre i en ørken, men pludselig står du i en oase, hvor universet folder sig ud.
 Du får ro, fordi du forstår sammenhænge, ser mønstre og mærker, at du kan række hånden ind i fremtiden – og trække noget ud, som endnu ikke eksisterer.”

Det starter med mor

Når nysgerrighed starter med dig

Når piger bliver nysgerrige på naturvidenskab og teknologi, er det sjældent tilfældigt
Ofte starter det med en mor, der har øje for de gode oplevelser – og som tager ansvar for at åbne verden lidt mere op

Det gælder også Berit, der som mor til 12-årige Maja har vist, hvordan man med interesse og initiativ kan bane vejen for en pige, der i dag er vild med STEM.

Det er bare sådan noget, vi gør
”Jeg har ikke nogen særlig erfaring med STEM,” siger Berit og griner lidt. ”Jeg er uddannet inden for økonomi og har arbejdet med regnskab – det er jo ikke ligefrem raketvidenskab. ”
Alligevel er hun ikke i tvivl om, at der er noget, der binder hendes interesse og Majas nysgerrighed sammen.


”Jeg har altid været vild med natur og dyr og har slæbt mine egne børn med i zoologisk have, på Den Blå Planet, i naturparker, videnskabsmuseer og eksperimentarier. Det er bare sådan noget, vi gør som familie.”


For Berit handler det ikke om, at børnene skal lære noget bestemt.

Det handler om at åbne døren til oplevelser, der kan vække noget i dem.
”Når vi rejser, så er det ikke Universal Studios eller vandland, der står øverst på ønskelisten. Det er Kennedy Space Center, Sebastian Klein på scenen eller et sted, hvor man kan møde en forsker og stille spørgsmål.”

Det sker, fordi du gør det muligt
Én ting står klart for Berit, når det kommer til forældrerollen – og især som mor:
”Det er helt klart mig, der finder aktiviteterne,” siger hun ærligt. ”Min mand bakker op, men han kommer ikke med forslagene.”
Og netop her rammer Berit ind i noget, mange mødre genkender:
Det er hende, der holder øje med arrangementer, booker billetter, foreslår aktiviteter og får det hele til at ske.
”Hvis ikke jeg gør det, så opdager de det jo ikke. De bliver ikke eksponeret for det.”


Det kræver både opmærksomhed og energi at være den, der hele tiden tager initiativ – og det gør Berit.
Hun har gennem årene præsenteret sine børn for alt fra museer til videnskabsklubber, IT-konferencer og High5Girls.


”Det betyder ikke altid, at børnene jubler, inden vi tager af sted – men 99 ud af 100 gange siger de bagefter, at det var mega fedt,” fortæller hun med et smil.

Fra nysgerrighed til selvtillid
For Maja har det betydet, at hun har fundet et frirum i STEM – og i High5Girls.
 ”Hun skal nærmest ikke læse, hvad I inviterer til længere. Hun siger bare ja. Hun ved, det bliver godt.”


Og hvorfor det?


Fordi hun har fået lov til at opleve STEM som noget, der er socialt, levende og meningsfuldt.
Berit sætter også ord på, hvorfor det virker:
” Det gør en kæmpe forskel, at det er unge kvinder, der står foran pigerne. Maja kan spejle sig i dem. Det er noget helt andet end, når det er mig, der prøver at overbevise hende om noget.”


Hun ser tydeligt, hvordan Maja vokser af at møde andre piger og voksne, der deler hendes interesse.
 ”Det er både det faglige og det sociale. At få modet til at sige noget højt, stille et spørgsmål, vise sin nysgerrighed. Det får man brug for hele livet – til eksamen, i gruppesammenhænge, på jobbet.
 Jeg tror virkelig på, at de oplevelser Maja får her, hjælper med det.”

Mødre tænder gnister – uden at kalde det STEM
Berits fortælling er et varmt eksempel på det kæmpe arbejde, mange mødre gør – uden nødvendigvis at tænke over det.

Det kræver ikke en STEM-uddannelse at åbne døren for sin datter.
 Det kræver nærvær, nysgerrighed og en vilje til at gribe mulighederne.


Så kære mødre: I gør en forskel.

Når I foreslår en tur på museum, tager børnene med til foredrag – eller bare sætter jer sammen og ser en dokumentar om verdensrummet – så tænder I små gnister.
 Og nogle af dem bliver til noget større.

Som Berit så fint siger:
 ”Det er ikke et ansvar. Det er bare noget, vi gør.

Tak.
Det, du gør, gør en forskel.

Du behøver ikke kalde det STEM.

Du kalder det bare: “En god weekend.”
Og det er præcis det, der tæller.

Teknologi der hjælper mennesker

Vores ungdomsrapporter Ruyi har besøgt Trackunit

Når man tænker på software og teknologi, forestiller man sig måske et kontor fyldt med skærme og programmører. En byggeplads er nok ikke det første, der dukker op.
Men teknologi spiller faktisk en stor rolle i, hvordan moderne byggepladser fungerer.

I denne film besøger Ruyi virksomheden Trackunit for at finde ud af, hvad der ligger bag de digitale løsninger, byggebranchen bruger. Her møder hun fire kvinder, der alle arbejder med teknologi – men på meget forskellige måder.

De arbejder sammen om at løse et konkret problem:
Hvordan gør man det nemmere og mere sikkert at styre adgangen til maskiner på en byggeplads?

Når et problem skal forstås
Den første person, Ruyi møder, er Paula, som er product manager hos Trackunit.
Hendes arbejde starter ofte med et problem, som ikke er helt tydeligt endnu. En kunde kan for eksempel fortælle, at nøgler til maskiner bliver væk eller er svære at holde styr på. Bag sådan en besked kan der gemme sig mange forskellige udfordringer.

Paulas opgave er at finde ud af, hvad problemet egentlig er.
Det gør hun ved at tale med brugere, stille spørgsmål og samle deres erfaringer.
Først når mønstrene begynder at blive tydelige, kan teamet begynde at arbejde på en løsning.


Fra behov til løsning
Derefter møder hun Signy, der arbejder med product design.
Hvor Paula arbejder med at forstå problemet, arbejder Signy med at finde ud af, hvordan en løsning skal se ud og fungere.

Hun undersøger blandt andet:

  • Hvordan arbejder folk i praksis?
  • Hvad frustrerer dem i hverdagen?
  • Hvilke trin skal de igennem for at løse deres opgaver?


På den måde kan hun omsætte virkelige behov til konkrete funktioner.
Det er også her, de første idéer og skitser til en løsning begynder at tage form.


Det, man ikke ser
En stor del af teknologiarbejdet foregår bag kulisserne.
Det er Camelia, som arbejder med backend. Det er den del af systemet, der håndterer data, regler og logik. Når en digital nøgle giver adgang til en maskine, er det backend-systemet, der afgør, om adgangen er gyldig.


Systemet skal for eksempel kunne svare på spørgsmål som:

  • Hvem er brugeren?
  • Hvilken maskine gælder det?
  • Er adgangen gyldig lige nu?


Camelia sørger for, at systemet træffer de rigtige beslutninger og håndterer information korrekt. Selvom brugerne sjældent ser denne del af arbejdet, er den afgørende for, at løsningen fungerer sikkert og stabilt.


Det brugerne faktisk møder
Camelia arbejder også med frontend.
Frontend er den del af systemet, som brugerne faktisk ser – for eksempel en app eller et dashboard.

Camelias opgave er at gøre komplekse systemer nemme at forstå og bruge. Hun sørger for, at information vises klart, og at brugerne hurtigt kan finde ud af, hvad de skal gøre.Det kræver tæt samarbejde med både designere og backend-udviklere, så data og funktioner bliver præsenteret på en måde, der giver mening i virkeligheden.


Mange veje ind i teknologi
Filmen viser, at et arbejde med teknologi kan se meget forskelligt ud.
Nogle arbejder mest med mennesker og behov.
Andre med systemer og logik.
Og nogle med design og brugeroplevelser.

Tech handler derfor ikke kun om at programmere. Det handler også om nysgerrighed, problemløsning og samarbejde.
Der er mange veje ind i tech – og mange måder at bidrage på.

Bag teknologien står mennesker
Når vi taler om teknologi, handler det ofte om produkter og funktioner.
Men bag hvert system står mennesker, der undersøger problemer, stiller spørgsmål og prøver at skabe løsninger, der fungerer i virkeligheden.

Det er netop den historie, filmen fra Trackunit fortæller.

Det handler ikke om at være klog – det handler om, om du vil det

At tro, man ikke er klog nok

Mange unge piger holder sig tilbage fra STEM-uddannelser, fordi de tror, de ikke er kloge nok.
Men ifølge Katrine Bay – rollemodel i High5Girls og studerende i menneskeorienteret kunstig intelligens på DTU – er det en helt forkert måde at se det på.
“Det handler ikke om at være klog nok – men om du vil det,” siger hun. “Du skal nok lære det. Spørgsmålet er bare, om du har lyst til at lægge energien i det.”

Nysgerrighed og tvivl – hånd i hånd

Allerede i gymnasiet var Katrine nysgerrig på samspillet mellem teknologi og mennesker. Hun skrev sin store opgave om håndproteser og havde biotek og matematik som linjefag.
Da hun fandt bacheloruddannelsen i kunstig intelligens på DTU, vidste hun med det samme, at det var det rigtige.
“Men jeg anede ikke, om jeg kunne komme ind – eller om jeg kunne følge med.”

Hun havde fine karakterer og blev optaget – men startede med følelsen af at være bagud.
“De andre – især drengene – havde kodet siden de var børn. Jeg havde interessen, men ikke færdigheden. Jeg følte mig langsom – og derfor dummere.”

Da det vendte: At lære på sin egen måde

Heldigvis blev det hurtigt tydeligt for Katrine, at det ikke handler om at være den hurtigste.
“Alle de skills, jeg havde – selvom jeg ikke havde kodet i syv år – var stadig noget værd. Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lære det, fordi jeg var nysgerrig.”

Et vigtigt vendepunkt kom, da hun skrev bachelorprojekt sammen med sin studiepartner Gabriella.
“Det var første gang, vi bare brugte vores egne hjerner og fik følelsen af, at vi faktisk var kloge nok – på vores måde.”

Når man skal sige det højt

Undervejs har Katrine også lært, hvor vigtigt det er at stå fast på sin faglighed.
I et projekt blev rollerne automatisk fordelt, så de to kvinder – inklusiv Katrine – skulle interviewe, mens mændene fik lov at kode.
“Men jeg havde mest erfaring og ville gerne kode. Så jeg sagde fra. Det var nervepirrende, men jeg fik en langt bedre oplevelse, fordi jeg bidrog med det, jeg var god til.”

Hun har også oplevet, hvordan fordomme stadig lever i studiemiljøerne.
Som da en underviser gik ud fra, at det var en fyr i gruppen, der havde skrevet koden – selvom det var Katrines computer og hendes arbejde.
Eller når læreren automatisk forventede, at det var “Rasmus” og ikke Katrine, der skulle spørge om hjælp.

Så må man sige det højt – at man faktisk ved noget og vil noget

Katrine Bay

En anden slags klog

I dag ved Katrine, at man ikke behøver være “en bestemt type klog” for at læse STEM.
“Det er en kæmpe myte, at man skal være et geni for at klare sig. Det handler om at øve sig. Det handler om vilje. Og om at finde nogen, du kan lære sammen med.”

Til pigen, der tvivler

Hvis du er en pige, der er interesseret i STEM, men frygter, at du ikke er klog nok, så har Katrine et klart svar:

Du er ikke dummere, bare fordi du starter fra et andet sted.
Det er ikke et nederlag, hvis det føles svært – det er bare en del af processen.
Du må gerne ville kode, også selvom du ikke er god til det endnu. Øvelse gør mester.
Og det handler ikke om medfødte evner – det handler om at være nysgerrig og give sig selv lov til at lære.

Bidragsydere

Mette Rehfeld Meltinis – Co-founder

Passioneret konceptudvikler, læringsdesigner og Co-founder af High5girls.
Jeg ønsker at udfordre forestillingen om, hvem der hører til i science og teknologi og at styrke bevidstheden om, hvordan alle unge oplever faglig og social trivsel i STEM.

mm@high5girls.dk

Signe Næssing – Marketing- og redaktionschef

Jeg arbejder med at omsætte komplekse idéer til stærke fortællinger og formater, der gør STEM nærværende og relevant for piger. Mit fokus er at skabe indhold, fællesskaber og platforme, hvor piger kan spejle sig, blive klogere og få mod til at tage plads i teknologi og naturvidenskab.

sn@high5girls.dk