15 piger byggede robotter for første gang på Dokk1

Da workshoppen begyndte, havde de fleste af pigerne aldrig bygget en robot før.
Blot 2,5 time senere stod de foran deres forældre og viste stolt robotter frem, som de selv havde bygget og programmeret.
Det var virkeligheden, da 15 piger i alderen 9-12 år deltog i High5Girls’ robotworkshop på Dokk1 i Aarhus.

Hvorfor bygger vi robotter?
Dagen begyndte med et simpelt spørgsmål: Hvorfor bygger vi egentlig robotter?
Pigerne havde hurtigt svarene klar. Robotter kunne tage sig af støvsugning, græsslåning og andre kedelige opgaver. Og hvis de selv måtte bestemme, skulle fremtidens robotter rydde op på værelset, sortere legetøj og samle skrald op.
Det satte scenen for en dag, hvor pigerne selv skulle opleve, hvordan idéer kan blive til virkelighed.

Inspiration, man kan spejle sig i
Workshoppen blev ledet af High5Girls’ junior-rollemodel Victoria. Selvom hun selv kun er (indsæt alder), er hun allerede holdkaptajn for High5Girls’ FIRST LEGO League-hold. Med flere års erfaring inden for robotter og programmering inspirerer hun i dag andre piger til at udforske teknologi.

Dagen begyndte lidt mere hektisk end planlagt, da Victoria blev forsinket undervejs. Mens vi ventede, gik vi en tur rundt på Dokk1, hvor Jane Knuze (indsæt funktion) viste bibliotekets vandingsrobot frem. Pigerne stillede masser af spørgsmål og var tydeligt fascinerede af, hvordan robotter allerede bruges i hverdagen.

Da Victoria ankom, stod både nye og erfarne rollemodeller klar. Sammen med Mie Skovmand (indsæt funktion) og Kamilla (indsæt funktion), der deltog ved sit allerførste High5Girls-event, fik teamet hurtigt workshoppen i gang.
Det blev samtidig en påmindelse om noget af det, der kendetegner High5Girls. Når planer ændrer sig, løfter vi opgaven sammen.

Den første robot kører
Efter en kort introduktion arbejdede pigerne sammen to og to om at bygge en robot, der kunne køre. Der var stor forskel på erfaring – både med programmering og LEGO Technic – men alle hjalp hinanden, stillede spørgsmål og blev ved, indtil det lykkedes.

Der blev jublet, da de første robotter kørte fremad.

Herefter byggede pigerne videre med sensorer, der kunne måle afstand, og programmerede nye funktioner. Victoria havde udviklet software, som gjorde det muligt for alle grupper at få deres robot til at løse en rigtig opgave – også inden for workshopens 2,5 timer. Det gav pigerne oplevelsen af at komme hele vejen fra idé til et fungerende resultat.

Klokken 15 kom forældrene tilbage, og hver gruppe viste stolt deres robot frem. Alle præsentationer blev afsluttet med store klapsalver.

Hun fortalte om oplevelsen hele vejen hjem
En af fædrene satte efterfølgende ord på oplevelsen:

“Jeg tog min datter med til en High5Girls-workshop i Aarhus uden helt at vide, hvad vi kunne forvente. Men hendes begejstring bagefter – og måden hun fortalte om oplevelsen på hele vejen hjem – sagde alt.
Under workshoppen blev pigerne mødt i øjenhøjde. Alle fik mulighed for at komme til orde, blive hørt og deltage aktivt. Det var tydeligt, at der var tænkt over både læring, fællesskab og det vigtigste af alt: at de skulle have det sjovt.

Min datter lærte en masse om programmering og logisk tænkning, uden at det føltes som undervisning. Hun var optaget af robotterne, samarbejdet og de spændende udfordringer – og først bagefter gik det op for mig, hvor meget hun faktisk havde lært.
Jeg tror, at netop sådanne oplevelser kan få stor betydning. Minderne om et trygt fællesskab, glæden ved teknologi og mødet med kvinder, hun kan spejle sig i, kan være med til at forme hendes interesser og de valg, hun træffer om uddannelse og fremtid.”

Det er netop den oplevelse, High5Girls ønsker at skabe. Ikke bare at lære piger om teknologi, men at give dem mod på at prøve, eksperimentere og opdage, at de godt kan.

På bare 2,5 time gik de fleste af pigerne fra aldrig at have bygget en robot til at stå med en fungerende robot, de stolt kunne vise frem for deres familier. Det viser, hvor meget der kan ske, når nysgerrighed, rollemodeller og fællesskab går hånd i hånd.

Vi er klar til flere piger i Aarhus
En stor tak til Victoria, Mie, Kamilla, Jane og Dokk1 for at gøre dagen mulig – og selvfølgelig til de 15 seje piger, der kastede sig ud i noget helt nyt.

Nu tager vi næste skridt og kontakter de skoler, pigerne kommer fra, for at undersøge mulighederne for at bringe endnu flere High5Girls-forløb ud til endnu flere piger.

Vi er klar i Aarhus.

To piger besluttede at skabe det, de selv manglede

Ada og Cecilie var egentlig bare kommet til High5Girls Summit som deltagere.

Men midt mellem workshops, grin og snakke om STEM opstod der en idé:

Hvad nu hvis de selv lavede noget for yngre piger? Noget, de selv ville have elsket at være en del af, da de var mindre.

Sådan startede STEMspirerne.

Et sted, hvor man passer ind
I dag holder de workshops for piger mellem 7 og 12 år, hvor STEM handler mindst lige så meget om leg, kreativitet og fællesskab som om teknologi og naturvidenskab.

“Vi kunne selv mærke, hvor meget sværere det blev at turde nye ting, jo ældre vi blev,” fortæller Ada. “Især hvis man følte sig lidt alene med sine interesser.”

For både Ada og Cecilie handlede det aldrig om, at STEM ikke var spændende. Det handlede mere om, at de manglede et sted, hvor de følte, de passede ind.

“Mange af de ting, man kunne gå til, føltes meget lavet til drenge,” fortæller Ada. “Det handlede tit om computerspil og programmering på en måde, jeg ikke rigtig kunne spejle mig i.”

Cecilie tror egentlig, mange piger godt kunne få interessen for STEM — hvis bare de fik lov til at prøve det af på deres egen måde.

“Man ved jo ikke, om man synes noget er spændende, før man prøver det,” siger hun. “Og det skal føles trygt at prøve sig frem.”

Det er præcis dét, de prøver at skabe med STEMspirerne.

Frugtklaverer og piger, der ikke vil hjem
På workshopsene bygger pigerne, tester idéer og finder på sammen. Et af de største hits har været deres frugtklaver, hvor frugt bliver forvandlet til instrumenter ved hjælp af teknologi.

“Der var en pige, som deltog i begge workshops — selvom vi lavede det samme begge gange,” griner Ada. “Hun syntes bare, det var så sjovt, at hun ville prøve igen.”

Cecilie husker især, da pigerne begyndte at lave små koncerter med frugterne.

“De gik bare helt ind i det. Og det er virkelig fedt at se, når de begynder at bygge videre på idéerne selv.”

Fra deltager til rollemodel
For ikke så længe siden var Ada og Cecilie selv pigerne på campsene. Nu står de pludselig selv og holder workshops og hjælper andre piger med at turde kaste sig ud i noget nyt.

“Det er ret sjovt at være blevet en af dem, man selv så op til,” fortæller Cecilie.

Og de har opdaget, at man ikke behøver være ekspert for at gøre en forskel.

“Vi lærer stadig selv hele tiden,” siger Ada. “Men nogle gange handler det faktisk bare om at turde prøve noget af og tage andre med i det.”

Det er også dét, pigerne tager med hjem fra workshopsene.

Ikke kun det, de har bygget eller prøvet. Men følelsen af, at STEM også kan være et sted, hvor de hører til.

Hvis STEMspirerne skulle beskrives med tre ord?
Ada og Cecilie er ikke i tvivl:

Modige — fordi det kræver mod at prøve noget nyt.
Nysgerrige — fordi STEM starter med spørgsmål.
Kreative — fordi pigerne hele tiden finder på idéer, man ikke selv havde tænkt på.

Og fællesskabet?

Det er egentlig det, det hele handler om.

“Det føles bare virkelig rart at være et sted, hvor man ikke skal forklare, hvorfor man synes sådan noget her er spændende,” siger Cecilie. “Det håber vi, flere piger får lov til at opleve.”

Bidragsydere

Maja Vesterby Chabert – Indholdsproducent

Arbejder for at flere piger føler: “det her er også for mig”

mc@high5girls.dk

Teknologi der hjælper mennesker

Vores ungdomsrapporter Ruyi har besøgt Trackunit

Når man tænker på software og teknologi, forestiller man sig måske et kontor fyldt med skærme og programmører. En byggeplads er nok ikke det første, der dukker op.
Men teknologi spiller faktisk en stor rolle i, hvordan moderne byggepladser fungerer.

I denne film besøger Ruyi virksomheden Trackunit for at finde ud af, hvad der ligger bag de digitale løsninger, byggebranchen bruger. Her møder hun fire kvinder, der alle arbejder med teknologi – men på meget forskellige måder.

De arbejder sammen om at løse et konkret problem: Hvordan gør man det nemmere og mere sikkert at styre adgangen til maskiner på en byggeplads?

Når et problem skal forstås
Den første person, Ruyi møder, er Paula, som er product manager hos Trackunit.
Hendes arbejde starter ofte med et problem, som ikke er helt tydeligt endnu. En kunde kan for eksempel fortælle, at nøgler til maskiner bliver væk eller er svære at holde styr på. Bag sådan en besked kan der gemme sig mange forskellige udfordringer.

Paulas opgave er at finde ud af, hvad problemet egentlig er. Det gør hun ved at tale med brugere, stille spørgsmål og samle deres erfaringer.
Først når mønstrene begynder at blive tydelige, kan teamet begynde at arbejde på en løsning.

Fra behov til løsning
Derefter møder hun Signy, der arbejder med product design.
Hvor Paula arbejder med at forstå problemet, arbejder Signy med at finde ud af, hvordan en løsning skal se ud og fungere.

Hun undersøger blandt andet:

Hvordan arbejder folk i praksis?
Hvad frustrerer dem i hverdagen?
Hvilke trin skal de igennem for at løse deres opgaver?

På den måde kan hun omsætte virkelige behov til konkrete funktioner. Det er også her, de første idéer og skitser til en løsning begynder at tage form.

Det, man ikke ser
En stor del af teknologiarbejdet foregår bag kulisserne.
Det er Camelia, som arbejder med backend. Det er den del af systemet, der håndterer data, regler og logik. Når en digital nøgle giver adgang til en maskine, er det backend-systemet, der afgør, om adgangen er gyldig.

Systemet skal for eksempel kunne svare på spørgsmål som:

Hvem er brugeren?
Hvilken maskine gælder det?
Er adgangen gyldig lige nu?

Camelia sørger for, at systemet træffer de rigtige beslutninger og håndterer information korrekt. Selvom brugerne sjældent ser denne del af arbejdet, er den afgørende for, at løsningen fungerer sikkert og stabilt.

Det brugerne faktisk møder
Camelia arbejder også med frontend.
Frontend er den del af systemet, som brugerne faktisk ser – for eksempel en app eller et dashboard.

Camelias opgave er at gøre komplekse systemer nemme at forstå og bruge. Hun sørger for, at information vises klart, og at brugerne hurtigt kan finde ud af, hvad de skal gøre.Det kræver tæt samarbejde med både designere og backend-udviklere, så data og funktioner bliver præsenteret på en måde, der giver mening i virkeligheden.

Mange veje ind i teknologi
Filmen viser, at et arbejde med teknologi kan se meget forskelligt ud.
Nogle arbejder mest med mennesker og behov. Andre med systemer og logik. Og nogle med design og brugeroplevelser.

Tech handler derfor ikke kun om at programmere. Det handler også om nysgerrighed, problemløsning og samarbejde.
Der er mange veje ind i tech – og mange måder at bidrage på.

Bag teknologien står mennesker
Når vi taler om teknologi, handler det ofte om produkter og funktioner.
Men bag hvert system står mennesker, der undersøger problemer, stiller spørgsmål og prøver at skabe løsninger, der fungerer i virkeligheden.

Det er netop den historie, filmen fra Trackunit fortæller.