Jeg tænker over det, hver gang vi sender en invitation ud til et arrangement i skoletiden.  

For jeg ved godt, hvad der ligger bag en tilmelding hertil. 

Her er det nemlig ikke pigerne selv, der tilmelder sig. Som vi ellers er vant til. 

Det er en lærer, der læser invitationen midt i en travl hverdag. 
En lærer, der skal overveje, om det er muligt at få det til at gå op i et skema. 
En lærer, der skal samle pigerne – måske endda fra forskellige klasser og studieretninger. 

Og en lærer, der – helt bevidst – vælger at sige: Det her er vigtigt nok til, at vi gør det. 

Og det er det valg, alting starter med. 

Det kræver mere, end man lige tror 

Udefra kan det måske ligne en nem beslutning, når man inviteres ud i virkeligheden: tilmeld en klasse, tag afsted, gennemfør dagen. 

Men i dette tilfælde kan lærerne ikke bare tage en klasse under armen og hoppe ind i en bus. 

For hos High5Girls er det kun pigerne, der er inviteret.  

Og dermed kræver det endnu mere. 

Det kræver planlægning. 
Koordinering. 
Opbakning. 
Og ofte også, at undervisningen skal omstruktureres. 

Det er en ekstra opgave. Et ekstra ansvar. 

Og netop derfor betyder det så meget, når lærere gør det alligevel. 

De er ikke bare med – de er forudsætningen 

Når vi ser 30+ piger til et heldagsarrangement på en højhellig hverdag, er det resultatet af lærere, der har valgt at åbne en dør. For pigernes oplevelse – og udbytte – hænger tæt sammen med, at nogen har givet dem muligheden for at være der. 

Og det er måske netop det, der ikke altid bliver sagt højt nok: 

At lærere i virkeligheden er gatekeepere til mulighederne. 

De er med til at forme, hvad unge ser som relevant. 
Hvad de bliver nysgerrige på. 
Og hvad de overhovedet opdager findes. 

Det, vi ofte hører fra pigerne efterfølgende, handler ikke om ét specifikt fag eller én bestemt karriere. 

Det handler om noget andet: 

At de har fået øje på noget, de ikke vidste fandtes. 
At de har fået sat billeder på, hvad STEM også kan være. 
At de har fået flere perspektiver på deres fremtid. 

Men det sker kun, fordi nogen har valgt at give dem den oplevelse. 

“Jeg ville ønske, at jeg som ung selv havde fået muligheden for at opleve alt det, STEM kan byde på. Jeg er stadig helt blæst bagover af oplevelsen og mulighederne, som de unge mennesker har. Jeg er helt vild med konceptet, hvor piger kan prøve det af i trygge fællesskaber.” fortæller Maiken Gøte, der er naturfagslærer på Aars Skole.  

Det er High5Girls’ mål, at alle piger oplever STEM-verden og alle de muligheder, den fører med sig. I samarbejde med lærerne kan vi rykke rigtig meget på denne dagsorden. 

Det gør en stor forskel 

Vi ved godt, at det kan føles som “én ting mere”, når man som lærer vælger at engagere sig i tilbud som High5Girls. Men det giver meget med sig. 

Det er en investering i at udvide elevernes horisont. 

I at vise dem flere veje. 
Og i at give dem muligheden for at opdage interesser, de måske ikke selv havde opsøgt. 

Når vi står med fuldt bookede arrangementer og engagerede piger, så er det let at fokusere på oplevelsen på selve dagen. 

Men sandheden er, at dagen starter længe før. 

Den starter hos en lærer. 

Hos en, der åbner døren. 

Det er her, I er med til at plante et frø, der kan spire hos selv de piger, der ikke overhovedet anser STEM som en fremtidsmulighed for dem.  

Og derfor fortjener I også at blive sagt tak til. Højt. 

“You can’t be afraid of making errors – that is what makes us better developers.” Den sætning faldt, da Karita fra Umbraco underviste os i deres CMS-system under vores besøg på deres HQ i Odense.  

Stemningen i rummet ændrede sig med det samme. For der stod en erfaren udvikler og sagde det højt, vi prøver at lære pigerne hver eneste gang, vi er sammen med dem: Fejl er ikke et tegn på, at du ikke kan finde ud af det. Fejl er et tegn på, at du er i gang med at lære. 

Hos Umbraco var der fuld power, grin og fordybelse, da vi kastede os ud i at bygge en hjemmeside i deres system. Og ja… der var fejl. Mange fejl. Hundredvis af fejl. Men i stedet for at gemme dem væk, blev de en del af læringen. En del af processen. En del af det at være udvikler. 

For som Karita sagde: “Det er fejlene, der gør dig bedre.” 

Det er præcis det mindset, vi arbejder med i High5Girls. 

Perfektionismen bliver en stopklods 

Men der er også en anden virkelighed, som mange piger – og kvinder – bærer rundt på. En kultur, hvor man helst skal gøre alting rigtigt hele tiden. Hvor man skal være dygtig, sød, struktureret, social, engageret, kreativ, velpræsterende… og helst uden at lave fejl undervejs. 

Ifølge Girltalk, der besøgte et af vores events med HTX-pigerne, fortæller mange piger, at de føler, de skal leve op til et ideal om at være “den perfekte udgave af sig selv” i alle sammenhænge. Og det er ikke noget, der forsvinder med alderen. Mange voksne kvinder kan stadig mærke det samme pres: 

At man helst kun viser noget frem, når det er helt færdigt. 

At man holder igen med idéer, fordi de ikke er “gode nok endnu”. 

At man først tør sige noget højt, når man er sikker på, at det lander perfekt. 

Når man oplever, at fejl bliver opfattet som noget, der afslører ens utilstrækkelighed, så lærer man hurtigt at skjule dem og undlade at spørge om hjælp. Eller helt undgå situationer, hvor de kan opstå. På den måde bliver mange idéer, drømme og spirende talenter bremset, før de overhovedet får lov at folde sig ud. 

Det er præcis derfor, det betyder noget, når en rollemodel siger: “Fejl gør dig bedre.” 

Det er et lille, men vigtigt oprør mod en perfekthedskultur, der ellers fylder meget i pigers liv. 

I High5Girls arbejder vi med mod – ikke perfektion 

Når pigerne er på workshop, camp eller forløb hos High5Girls, er vores vigtigste budskab ikke, at de skal gøre det perfekt. Det er ikke engang, at de skal gøre det rigtigt. 

Det er, at de skal turde prøve. 

Turde være nysgerrige. 

Turde eksperimentere. 

Turde lave noget, der måske ikke virker første gang. 

Turde grine af en fejl og prøve igen. 

For hvis man aldrig bliver udfordret, bliver man heller aldrig bedre. Og hvis man aldrig laver fejl, så har man sandsynligvis heller ikke rykket sig. 

Det gælder uanset, om man er en 15‑årig pige, der prøver kræfter med programmering for første gang, eller en erfaren udvikler, der har set sin log eksplodere med hundrede- eller tusindevis fejl. Fejl er ikke noget, man vokser fra. Fejl er noget, man vokser med. 

Den vigtigste læring, vi kan give pigerne er, at mod ikke handler om at være perfekt. 

Det handler om at blive ved.