En ny fortælling om, hvem der hører til i STEM
Forestil dig en fremtid, hvor STEM ikke handler om IQ, men om nysgerrighed, vedholdenhed og lysten til at skabe noget meningsfuldt. Ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er det netop sådan en fremtid, vi kan skabe.
Men det kræver, at vi først afliver en sejlivet myte: at piger ikke er kloge nok til naturvidenskab og teknologi.

Når tvivlen ikke er din egen
Når en pige hører en indre stemme, der hvisker: “Du er ikke klog nok, det der er ikke for piger,” så er det ikke nødvendigvis hendes egen stemme.
“Det æg, du er lavet af, kommer fra din mormor,” forklarer Anne Skare Nielsen. “Så når du tvivler på dig selv, så spørg: Er det her mine egne tanker – eller stemmer fra fortiden?”

Hun peger på, hvordan kvinder gennem historien er blevet straffet for at tænke selv og udfordre rammerne.
“Kvinder, der kunne tænke selv, er blevet brændt, overset og latterliggjort i tusindvis af år,” siger hun. “Det har reelt været superfarligt og mega op ad bakke at være kvinde i STEM. Eller heks. Eller klog kone.”

Alligevel er det ifølge hende også vidunderligt at erkende:
“De har forsøgt at få os til at holde kæft siden tidernes morgen – og det kan bare ikke lade sig gøre.

Døren er ikke låst – den skal bare skubbes op
I dag står piger foran en dør, de tror er låst – men den er åben.
“Piger fravælger ikke science, fordi de ikke interesserer sig for det,” understreger Anne Skare Nielsen. “De fravælger det, fordi de ikke kan spejle sig i dem, der laver det.”

Hun opfordrer unge kvinder til at søge deres rollemodeller – også selvom de ikke altid står i rampelyset.
“Dygtige mennesker larmer ikke nødvendigvis mest,” siger hun og peger på det enorme potentiale i selv at blive en rollemodel:
“Som ung kvinde kan du hurtigt blive én af dem, andre ringer til, når de har brug for viden – både i Danmark og internationalt.”

En verden designet af for få – til for få
Men hvad sker der, hvis vi ikke ændrer billedet?
Ifølge Anne Skare får vi en verden designet af for få – til for få.
“Vi får teknologier, algoritmer og opfindelser, der afspejler en meget snæver forståelse af mennesket. Innovationen går ned. Diversiteten forsvinder.”

Hun illustrerer pointen med det absurde i, at wc’er designes uden hensyn til mænd, der sidder ned, eller at “hudfarvet” plaster kun matcher én hudtone.
“Vi ser verden gennem vores eget snævre perspektiv – og det blik har i alt for lang tid været maskulint. Når det også bliver feminint, bliver det ikke bare bedre for kvinder – det bliver bedre for alle,” fastslår hun.

STEM med hjerte og mening
Men hvis vi lykkes, bliver STEM en verden, hvor det ikke handler om at være klog, men om at være skabende.
“Så får vi AI med et hjerte og robotter, der kan passe på naturen,” siger hun. “Opfindelser, der ikke bare er smarte, men meningsfulde.”

Til den 13-årige, der tvivler
Hvis Anne Skare Nielsen skulle sige én ting til en nysgerrig 13-årig pige, der overvejer en fremtid i STEM, så er det dette:

“Du vil aldrig gå galt i byen med en uddannelse i STEM. Det er fortryllende og magisk – men også røvhamrende kedeligt til tider.
 Det er som at vandre i en ørken, men pludselig står du i en oase, hvor universet folder sig ud.
 Du får ro, fordi du forstår sammenhænge, ser mønstre og mærker, at du kan række hånden ind i fremtiden – og trække noget ud, som endnu ikke eksisterer.”

Når nysgerrighed starter med dig

Når piger bliver nysgerrige på naturvidenskab og teknologi, er det sjældent tilfældigt
Ofte starter det med en mor, der har øje for de gode oplevelser – og som tager ansvar for at åbne verden lidt mere op

Det gælder også Berit, der som mor til 12-årige Maja har vist, hvordan man med interesse og initiativ kan bane vejen for en pige, der i dag er vild med STEM.

Det er bare sådan noget, vi gør
”Jeg har ikke nogen særlig erfaring med STEM,” siger Berit og griner lidt. ”Jeg er uddannet inden for økonomi og har arbejdet med regnskab – det er jo ikke ligefrem raketvidenskab. ”
Alligevel er hun ikke i tvivl om, at der er noget, der binder hendes interesse og Majas nysgerrighed sammen.

”Jeg har altid været vild med natur og dyr og har slæbt mine egne børn med i zoologisk have, på Den Blå Planet, i naturparker, videnskabsmuseer og eksperimentarier. Det er bare sådan noget, vi gør som familie.”

For Berit handler det ikke om, at børnene skal lære noget bestemt.

Det handler om at åbne døren til oplevelser, der kan vække noget i dem.
”Når vi rejser, så er det ikke Universal Studios eller vandland, der står øverst på ønskelisten. Det er Kennedy Space Center, Sebastian Klein på scenen eller et sted, hvor man kan møde en forsker og stille spørgsmål.”

Det sker, fordi du gør det muligt
Én ting står klart for Berit, når det kommer til forældrerollen – og især som mor:
”Det er helt klart mig, der finder aktiviteterne,” siger hun ærligt. ”Min mand bakker op, men han kommer ikke med forslagene.”
Og netop her rammer Berit ind i noget, mange mødre genkender:
Det er hende, der holder øje med arrangementer, booker billetter, foreslår aktiviteter og får det hele til at ske.
”Hvis ikke jeg gør det, så opdager de det jo ikke. De bliver ikke eksponeret for det.”

Det kræver både opmærksomhed og energi at være den, der hele tiden tager initiativ – og det gør Berit.
Hun har gennem årene præsenteret sine børn for alt fra museer til videnskabsklubber, IT-konferencer og High5Girls.

”Det betyder ikke altid, at børnene jubler, inden vi tager af sted – men 99 ud af 100 gange siger de bagefter, at det var mega fedt,” fortæller hun med et smil.

Fra nysgerrighed til selvtillid
For Maja har det betydet, at hun har fundet et frirum i STEM – og i High5Girls.
 ”Hun skal nærmest ikke læse, hvad I inviterer til længere. Hun siger bare ja. Hun ved, det bliver godt.”

Og hvorfor det?


Fordi hun har fået lov til at opleve STEM som noget, der er socialt, levende og meningsfuldt.
Berit sætter også ord på, hvorfor det virker:
” Det gør en kæmpe forskel, at det er unge kvinder, der står foran pigerne. Maja kan spejle sig i dem. Det er noget helt andet end, når det er mig, der prøver at overbevise hende om noget.”

Hun ser tydeligt, hvordan Maja vokser af at møde andre piger og voksne, der deler hendes interesse.
 ”Det er både det faglige og det sociale. At få modet til at sige noget højt, stille et spørgsmål, vise sin nysgerrighed. Det får man brug for hele livet – til eksamen, i gruppesammenhænge, på jobbet.
 Jeg tror virkelig på, at de oplevelser Maja får her, hjælper med det.”

Mødre tænder gnister – uden at kalde det STEM
Berits fortælling er et varmt eksempel på det kæmpe arbejde, mange mødre gør – uden nødvendigvis at tænke over det.

Det kræver ikke en STEM-uddannelse at åbne døren for sin datter.
 Det kræver nærvær, nysgerrighed og en vilje til at gribe mulighederne.

Så kære mødre: I gør en forskel.

Når I foreslår en tur på museum, tager børnene med til foredrag – eller bare sætter jer sammen og ser en dokumentar om verdensrummet – så tænder I små gnister.
 Og nogle af dem bliver til noget større.

Som Berit så fint siger:
 ”Det er ikke et ansvar. Det er bare noget, vi gør.

Tak.
Det, du gør, gør en forskel.

Du behøver ikke kalde det STEM.

Du kalder det bare: “En god weekend.”
Og det er præcis det, der tæller.