Silje har løst opgaven som en af de første i klassen. Alligevel er det en af drengene, der får lærerens ros. Han har nemlig gjort opmærksom på, at han er færdig, mens Silje er blevet siddende med sin løsning. Ikke fordi hun nødvendigvis er usikker på sine evner, men fordi hun ikke har behov for at fortælle resten af klassen, at hun er bedre eller hurtigere end de andre.
Det er et eksempel, som Emilie Gertz, postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, havde med i sit oplæg på High5Girls’ konference Sammen om Chancelighed i STEM på Odense Rådhus den 1. oktober 2026. Og det illustrerer en af hendes centrale pointer: Når unge kvinder underspiller deres evner i naturvidenskabelige fag, er det ikke nødvendigvis et udtryk for personlig usikkerhed, men kan snarere være en tillært tilbageholdenhed, som de bruger til at navigere i de kønnede forventninger, der møder dem i klasserummet.
For modsat hvad nogle måske tror, handler det ifølge Gertz ikke altid om manglende selvtillid eller tro på egne evner, når unge kvinder holder sig tilbage. Forklaringen skal også findes i de forskellige sociale og faglige forventninger, som unge kvinder og mænd møder i undervisningen.
Når dygtighed skal vises på den rigtige måde
Silje har løst opgaven som en af de første i klassen. Alligevel er det en af drengene, der får lærerens ros. Han har nemlig gjort opmærksom på, at han er færdig, mens Silje er blevet siddende med sin løsning. Ikke fordi hun nødvendigvis er usikker på sine evner, men fordi hun ikke har behov for at fortælle resten af klassen, at hun er bedre eller hurtigere end de andre.
Det er et eksempel, som Emilie Gertz, postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, havde med i sit oplæg på High5Girls’ konference Sammen om Chancelighed i STEM på Odense Rådhus den 1. oktober 2026. Og det illustrerer en af hendes centrale pointer: Når unge kvinder underspiller deres evner i naturvidenskabelige fag, er det ikke nødvendigvis et udtryk for personlig usikkerhed, men kan snarere være en tillært tilbageholdenhed, som de bruger til at navigere i de kønnede forventninger, der møder dem i klasserummet.
For modsat hvad nogle måske tror, handler det ifølge Gertz ikke altid om manglende selvtillid eller tro på egne evner, når unge kvinder holder sig tilbage. Forklaringen skal også findes i de forskellige sociale og faglige forventninger, som unge kvinder og mænd møder i undervisningen.
Når de unge kvinder forsøger at fylde mere
Man kunne måske tænke, at de unge kvinder bare skal blive bedre til at vise deres evner frem, hvis de gerne vil have lærerens anerkendelse. Men ifølge Gertz er det ikke så enkelt.
For selv hvis de forsøger at tilpasse sig den adfærd, der bliver anerkendt i STEM-fagene, bliver de ikke nødvendigvis opfattet på samme måde som de unge mænd. Når unge kvinder viser selvsikkerhed, tager ordet og fylder mere, risikerer de nemlig at blive stemplet som nogen, der fylder for meget eller har spidse albuer.
De kan dermed komme til at stå i et dilemma: Hvis de holder sig tilbage, bliver deres faglighed måske overset, og de kan blive opfattet som usikre. Men hvis de gør som de unge mænd og fremhæver deres kompetencer, risikerer de at blive vurderet negativt.
Det er derfor, Gertz peger på forskellen mellem manglende selvtillid og kønnet tilbageholdenhed. Når unge kvinder nedtoner deres egne evner, behøver det ikke at skyldes, at de mangler tro på dem. Det kan også være en måde at navigere i de forventninger og sociale normer, der er knyttet til deres køn.
Og den forskel er væsentlig. For hvis vi betragter de unge kvinders tilbageholdenhed som et individuelt problem, bliver løsningen at bede dem om at blive mere selvsikre. Men hvis tilbageholdenheden hænger sammen med de forventninger, de møder, er det ikke tilstrækkeligt at lægge ansvaret over på dem selv.
Hvem får lov at vise sin selvsikkerhed?
Man kunne måske tænke, at de unge kvinder bare skal blive bedre til at vise deres evner frem, hvis de gerne vil have lærerens anerkendelse. Men ifølge Gertz er det ikke så enkelt.
For selv hvis de forsøger at tilpasse sig den adfærd, der bliver anerkendt i STEM-fagene, bliver de ikke nødvendigvis opfattet på samme måde som de unge mænd. Når unge kvinder viser selvsikkerhed, tager ordet og fylder mere, risikerer de nemlig at blive stemplet som nogen, der fylder for meget eller har spidse albuer.
De kan dermed komme til at stå i et dilemma: Hvis de holder sig tilbage, bliver deres faglighed måske overset, og de kan blive opfattet som usikre. Men hvis de gør som de unge mænd og fremhæver deres kompetencer, risikerer de at blive vurderet negativt.
Det er derfor, Gertz peger på forskellen mellem manglende selvtillid og kønnet tilbageholdenhed. Når unge kvinder nedtoner deres egne evner, behøver det ikke at skyldes, at de mangler tro på dem. Det kan også være en måde at navigere i de forventninger og sociale normer, der er knyttet til deres køn.
Og den forskel er væsentlig. For hvis vi betragter de unge kvinders tilbageholdenhed som et individuelt problem, bliver løsningen at bede dem om at blive mere selvsikre. Men hvis tilbageholdenheden hænger sammen med de forventninger, de møder, er det ikke tilstrækkeligt at lægge ansvaret over på dem selv.
For hvor meget dygtighed overser vi egentlig, når vi først og fremmest lægger mærke til dem, der råber højest?
Om Emilie Gertz
Emilie Gertz er postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og tilknyttet forskningsprojektet Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering (GATE). Projektet undersøger, hvorfor unge kvinder, der har valgt naturvidenskabelige fag i gymnasiet, ikke nødvendigvis fortsætter inden for STEM. Gertz har desuden flere års erfaring som gymnasielærer på STX og HTX.
Kilde: Emilie Gertz (2025): Hvordan unge kvinder oplever, at køn spiller ind i læring af naturvidenskab og matematik på STX. MONA – Matematik- og Naturfagsdidaktik, 25(4).
