Link to article
På alle camps møder deltagerne en rollemodel, og på campen i Mariager er det Maria Dahl, som til daglig arbejder med plastik hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager. Hun vil fortælle pigerne om sit arbejde og hvad der er spændende ved det, og de får lov til også selv at afprøve nogen ting der har med temaet at gøre.
Af Lone K. Hansen
Science Camp for unge piger i Mariager
High5Girls kommer til Mariager og laver science camp for piger i alderen 13-16 år. Campen er helt gratis for deltagerne og har til fordel at sprede interessen for teknologi blandt piger også, så flere piger får lyst til at søge ind på f.eks. ingeniørstudierne, noget der allerede er mangel på.
– Vi laver disse camps over hele landet, og pigerne som deltager får ofte nye venskaber, samtidig med at de lærer en helt masse og bliver inspirerede, fortæller Susanne Sandsberg fra High5Girls og fortsætter:
– Når vi kommer til Mariager d. 7.-8. oktober kommer det til at foregå hos plastfirmaet Aage Vestergaard Larsen i Mariager, og temaet er netop plast- og plastgenavendelse. Pigerne kommer til at møde en lokal rollemodel, som vi kalder det , som under Campen vil fortælle om hvad hun laver og hvad plastgenanvendelse er generelt.
Den lokale rollemodel på denne camp er Maria Dahl, der er uddannet civil-ingeniør i materiale-teknologi. Hun arbejder med genanvendelse af plast hos firmaet Aage Vestergaard Larsen i Mariager.
Campen afholdes hos virksomheden og sammen med Maria dykkes der ned i en verden af plast, og pigerne vil få viden og indsigt i et indviklet område som alle har en holdning til.
Campen er sponsoreret af Knud og Dagny Gad Andresens Fond.
PRIS: Gratis, (inkl. overnatning og forplejning)
DATO: Den 7.-8. oktober
STED: Aage Vestergaard Larsen, Klostermarken 3, 9550 Mariager.
TILMELDING: http://high5girls.dk/events/plast-og-genanvendelse
SPØRGSMÅL: kan skrives til Mette på: mm@high5girls.dk
High5Girls
High5Girls er en forening, hvor vi har et mål om at inspirere piger/ unge kvinder 13-19 år til at interessere sig for STEM: Science, Technology, Engineering, Mathematics. Med udgangspunkt i STEM og FNs verdensmål trænes pigerne i at tænke som en entreprenør: at undersøge behov, opdage mulige løsninger, arbejde i teams og pitche deres idé. I forløbet introduceres pigerne for udvalgte teknologier.
Fra tidligere Science Camps. Foto: Privat