Link to article
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi bliver nødt til at gøre meget mere for at vise piger og unge kvinder, at teknologi og videnskab er relevant for dem og deres liv. Ellers bliver fremtidens teknologiske løsninger i vores samfund kun skabt af mænd og til mænd.
Af Marianne Andersen, BSc, eMBA, stifter og direktør i CoInsights og stifter af non-profit-foreningen High5Girls, der arbejder for at inspirere piger og unge kvinder i alderen 13 – 19 år til en fremtid i STEM.
Mobiltelefoner, GPS, stemmegenkendelse og algoritmer – teknologi er mangfoldig i udseende og brug. Dem, som producerer teknologien, er dog knap så mangfoldig. Den teknologiske og naturvidenskabelige branche, den branche vi også kalder for STEM branchen (Science, Technology, Engineering and Mathematics), består nemlig af 80% mænd og kun 20% kvinder.
Det betyder, at det oftere er mænd end kvinder, der står bag de tekniske løsningerne til vores samfund. Dermed bliver kvinderne (og minoritetsgrupper) sjældent tænkt ind i løsningerne. Det har stor betydning for slutprodukterne, når en diverst sammensat gruppe af mennesker med diverse personligheder og perspektiver på samfundet, er med i udviklingen.
Ifølge Caroline Criado-Perez, aktivist og forfatter til bogen ”Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men”, har den kaukasiske mand på 25 – 30 år, som vejer 70 kg været den ”menneskelige reference” i forskningen på tværs af sektorer i årtier.
Når den menneskelige reference på denne måde er en mand (og endda en speciel type mand), og når det i overvejende grad er mænd, der producerer vores teknologi, har vi et demokratisk problem. Vores samfund består af kvinder og mænd i alle mulige størrelser og afskygninger. Det misser vi fuldkommen i denne tilgang.
Derfor er det vigtigt, at vi motiverer piger og unge kvinder til en fremtid i STEM. Vi har nemlig brug for diversiteten.
En god fortælling er, at der kommer flere og flere kvinder ind på STEM-uddannelser og i branchen. Men sandheden er, at det går alt, alt for langsomt. I dag er kun en tredjedel af alle studerende på STEM-uddannelser en kvinde. Regeringen brystede sig i slutningen af juli af, at der var kommet en stigning på 10 procent i antallet af kvinder optaget på STEM-uddannelserne mellem 2019 og 2021. Men når man ser på det store billede, er der stadig kun sket 1 procents stigning i andelen af kvinder.
Kvinder fylder stadig kun en tredjedel af de optagne på uddannelserne, og sådan har det set ud siden 2011. Det fremgår at undervisningsministeriets egne tal.
Der findes mange eksempler på, hvor mere eller mindre galt det kan gå, når kvinder eller minoriteter ikke er med til at udvikle løsninger til vores samfund. Hér er bare nogle stykker. De kommer fra førnævnte bog eller nyhedsbrev fra Criado-Perez (et nyhedsbrev som jeg giver min varmeste anbefaling):
Bilers sikkerhed ved ulykker bliver testet på dukker, der er udformet som gennemsnitsmanden. Ham jeg beskrev længere oppe. Der er ikke taget højde for mænd og kvinders anatomiske forskelle. EU er dog kommet med nogle foranstaltninger i forhold til dette, men den kvindelige testdukke er dog bare blevet en mindre version af den mandlige testdukke og placeres ofte i passagersædet frem for førersædet. Dermed bliver airbag og sikkerhedssele ikke afprøvet på kvinder, der ofte er lavere, og i hvert fald har bryster, bredere hofter og nogle gange også er gravide.
I udviklingen af lægemidler er der generelt mangel på data fra kvinder og dyr af hunkøn. Her går man ifølge bogen ud fra, at kvinden blot skal have en mindre dosis end manden. Det betyder, at kvinder ofte bliver overmedicinerede, da der ikke tages forbehold for kvinders kønshormoner, laver kropsvægt og anderledes fedtfordeling.
Der er større sandsynlighed for, at Googles Alexa eller IPhones Siri ikke kan forstå dine kommandoer, hvis du er kvinde. Faktisk, kan Googles stemmegenkendelses-software forstå, hvad du som kvinde siger til den hele 70 procent mindre, end hvis du var en mand. Det kan skyldes, at softwaren er baseret på stemme-databasen Corpora, hvor 69 procent af optagelserne er med mænd.
Og så var der jo den famøse menstruations-handske, som blev udviklet af mænd til at ”hjælpe” kvinder, så de ikke får blod på fingrene ved skiftning af tampon eller bind. Problemet var bare at kvinderne ikke havde brug for produktet. Ud over, at ideen var virkelig dårlig og ude af trit med virkeligheden og generelle principper for bæredygtighed, var handsken også udviklet ud fra en standard mandehånd, og dermed alt for stor til de fleste kvindehænder. Ja, man kan kun ryste på hovedet.
Men det handler ikke kun om, ligestilling og FN´s verdensmål 5, og at det er vigtigt at kvinder er tænkt ind i de teknologiske løsninger. Det handler også helt simpelt om vækst og tal på bundlinjen. De danske tech-virksomheder skriger nemlig efter kompetente, STEM-uddannede medarbejdere.
Ifølge Dansk Industri er utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere det forhold, som flest virksomheder angiver som den største barriere for deres vækstmuligheder. Og der er ikke noget, der antyder, at det bliver bedre i den nærmeste fremtid. Derfor har virksomhederne en stor interesse i at kunne udvide rekrutteringspuljen. Får vi kvinderne i spil, kan vi i princippet gøre rekrutteringspuljen 50 procent større til glæde for både samfund og erhverv.
Der er altså brug for kvinder i sektoren, og efter min mening, skal der gøres en kæmpe indsats, hvis vi skal løfte opgaven og ændre status quo. Det er på dagsordenen både på Christiansborg og ude hos virksomhederne. Men det er som om, at der mangler en stor push-effekt. En inkluderende indsats, der skal nedbryde de kulturelle barrierer, som begrænser mange piger og unge kvinder fra at vælge STEM.
Ifølge den antropologiske undersøgelse ”Flere piger med science kapital og STEM-interesse” er fortællingen om piger i folkeskolen, at de er sociale, vellidte og gode til mennesker. Derfor vil de være gode til jobs, som typisk forbindes med mennesker og stereotype ”kvindejob”. Det har den konsekvens, at pigerne guides til stereotype kvindefag og overser naturfagenes muligheder. Deres andre kompetencer bliver helt enkelt usynlige i skyggen af stereotyperne.
Det er blot en af mange strukturelle faktorer, der nævnes i rapporten, som findes på Velux Fondens hjemmeside. Jeg giver rapporten ret i ovenstående, men efter min overbevisning handler teknologi i den grad om at være god til mennesker. For mange, der arbejder i STEM-branchen, er der netop fordi, de gerne vil forandre og forbedre menneskers liv. DEN fortælling, synes jeg slet ikke, bliver fremhævet nok – hverken ude på skolerne, på STEM-uddannelserne, i virksomhederne eller politisk.
Derudover mener jeg heller ikke, at det er rimeligt, at pigerne ikke på samme måde som drengene bliver nudget over i tech-branchen. De går ganske enkelt glip af muligheden for at få et rigtig spændende, attraktivt og ikke mindst, velbetalt job.
Som jeg ser det, kan vi vende udviklingen, hvis vi kan få fortællingen indlejret i vores kommunikation om uddannelse til pigerne i vores samfund. Men det kræver en indsats oppefra rettet mod skolerne, ungdomsinstitutioner, forældre og virksomheder.
Derudover skal vi kræve, at mange flere piger får hands-on erfaring med teknologi og science. Og det skal være på den måde, hvor de kan relatere til indholdet og se relevans i deres læring. Ifølge rapporten er manglende relevans nemlig en af de helt store syndere. Det betyder, at pigerne mister interessen for STEM-fagene allerede i folkeskolen.
Fortællingen om STEM skal ikke bare handle om eksplosioner og fart. Det handler om at gøre en forskel i samfundet. Om hvordan en robot kan hjælpe i erhvervslivet, så mennesker ikke bliver nedslidt, om at hjælpe mennesker, der ikke kan kommunikere fx på grund af demens, eller at nye ventilationssystemer giver mennesker helbredsmæssige bedre vilkår i skoler og på arbejdspladser.
Men organisationer som High5Girls, DigiPippi med flere kan ikke gøre det alene. Det skal højere op på dagsordenen, hvis vi skal accelerere udviklingen, og alle skal tage del i det.
Vi må og skal have forandring nu!
High5Girls er en non-profit-forening, der arbejder for at inspirere piger/unge kvinder i alderen 13-19 år til at interessere sig for STEM: Science, Technology, Engineering, Mathematics.
Foreningens koncept er baseret på autentiske rollemodeller, der har erfaringer fra uddannelser og jobs, hvor der hersker nogle kraftige stereotyper om, hvad kvinder kan og ikke kan. “Vi hører ofte, at de til tider har følt sig alene eller direkte forkerte.” fortæller Marianne Andersen.
High5Girls ønsker at være med til at skabe en kultur, hvor alle, der har lyst, har mulighed for at være en del af fremtidens teknologiske udvikling.
Marianne Andersen er uddannet svagstrømsingeniør BSc og har en executive Master of Business Administration eMBA. I 25 år har hun arbejdet med produktudvikling og forretningsudvikling/strategi indenfor medtech i store, globale virksomheder. Som en del af sin eMBA kom hun til Silicon Valley og besøgte SRI International. Her fortalte Curt Carlson om deres Girls Middle School projekt for piger i 7. klasse. Silicon Valley var længere med entreprenørskab end Danmark var på det tidspunkt (2007).
Det inspirerede hende til at forlade de store, globale virksomheder og blive entreprenør. Siden dengang har tanken om Girls Middle School inspireret Marianne og i 2019 mødte hun andre teknologi kvinder, der også havde lyst til at få flere piger til at vælge STEM/ entreprenørvejen. Det blev starten på High5Girls.