MØD ROLLEMODELLERNE, SOM UNDERVISER
-
Cecilie Bang Bertelsen
-
Claudia Therese Lindegaard Konradi
Sponsor
Spot fejlen før hackeren
NORDHAVN 9. SEPTEMBER 2026
Hackere leder efter fejl. Eksperter i cybersikkerhed finder dem først.
I denne workshop får du lov til at træne dit blik for de digitale smuthuller, som andre overser. Sammen med Cecillie og Claudia, fra Kopenhagen Konsulting skal vi undersøge spor, afsløre skjulte svagheder og finde de smuthuller, der kan gøre forskellen mellem sikkerhed og hackerangreb.
I en digital verden, hvor vi hele tiden er online, er det vigtigt at forstå, hvordan systemer kan blive sårbare. At lære at spotte fejl og digitale tricks gør dig bedre til at beskytte både dig selv og andre. Samtidig træner du en måde at tænke på, som handler om logik, nysgerrighed og problemløsning. Det er kompetencer, der bliver mere og mere værdifulde i alt fra skole til fremtidige jobs. Og måske opdager du, at du har et talent for at tænke som en ægte cyberdetektiv.
Rollemodeller
-
Cecilie Bang Bertelsen
Jeg er uddannet Data Scientist fra Copenhagen Business School (CBS) og arbejder i dag som Senior Management Konsulent hos Kopenhagen Konsulting. Her hjælper jeg virksomheder med at identificere, udvikle og implementere AI-løsninger, der gør deres arbejde smartere, hurtigere og mere effektivt. En stor del af mit arbejde består ikke kun i at rådgive virksomheder om AI, men også i selv at designe og bygge de løsninger, der bliver taget i brug.
Det, jeg finder mest spændende ved at arbejde med kunstig intelligens, er muligheden for at omsætte komplekse problemer til konkrete løsninger. Jeg arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, data og forretning, hvor jeg både skal forstå virksomhedens udfordringer og anvende teknologien til at løse dem.
Som kvinde i STEM oplever jeg hver dag, hvor mange spændende karriereveje der findes inden for teknologi. Derfor betyder det meget for mig at være rollemodel og vise, at en karriere inden for data og AI ikke kun handler om programmering, men også om kreativitet, problemløsning og samarbejde. Jeg håber at kunne inspirere flere piger til at udforske de muligheder, der findes inden for teknologi og naturvidenskab.
-
Claudia Therese Lindegaard Konradi
Hej! Mit navn er Claudia, jeg er uddannet i Strategi og Ledelse fra Copenhagen Business School og i dag arbejder jeg som management konsulent hos Kopenhagen Konsulting.
Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår, når mennesker med forskellige perspektiver mødes om en fælles ambition. Som projektleder inden for digitalisering og informationssikkerhed er min drivkraft at forbinde mennesker og idéer, så vi ikke bare når målet, men når det på en måde, der holder.
Tech og sikkerhed er uden tvivl områder, der har brug for flere perspektiver, flere kvinder og færre blinde vinkler til at forme vores fælles fremtid. Derfor håber jeg, at jeg kan være med til at inspirere dig til at blive en del af det!