



CAMPS
En camp er en 2-dags event, hvor du skal opleve en teknologi og møde de rollemodeller, der arbejder med den.
For os er teknologi altid forbundet med det problem, som den forsøger at løse. Derfor får du også viden om de samfundsmæssige udfordringer, som teknologien forsøger at løse. Du skal også prøve teknologien eller en simuleret proces af den for at give en dybere forståelse af, hvordan den virker.
Vores rollemodeller er ofte ingeniører, og de har nogle ret spændende historier bag sig. Dem skal du også at høre. Deres vej ind i netop det fag, som du også interesserer dig for, kan måske give dig en idé om, hvordan det ville være for dig at studere eller arbejde med det samme.
En anden ting som også er vigtig for os, er dine ideer. Derfor indeholder en Camp også altid en entreprenøropgave. Her slipper du fantasien løs og finder – med den nye viden, som du har fået – på et produkt, som verden kunne nyde godt af. Du kommer til at arbejde sammen med de andre piger på Campen om opgaven og får hjælp af rollemodellerne. Vores erfaring er, at der bliver opfundet de mest fantastiske produkter.
Til sidst pitcher (fortæller) grupperne om deres ideer og får feedback.
Om aftenen er der fri leg, hygge, musik og spil på Hostlet.
Vi sørger for transport, mad/drikke, snacks og overnatning.
KOMMENDE EVENTS
DET SKREV EN DELTAGER:
“Jeg synes virkelig at hele konceptet med High5Girls er helt vildt godt og jeg synes det er så fedt at der findes folk som jer der synes at det er vigtigt at give os piger en mulighed for at udforske evner, så som at lede et projekt og at udvikle vores egne ideer.
Jeg synes dagen var en helt vildt god oplevelse da vi for eksempel fra morgnen af, blev indstillet på at vi ville blive taget i mod med åbne arme, både af jer voksne men også af de andre piger.
Vi startede med at fortælle hvad vi elskede og gjorde os glade. Denne øvelse fik i hvert fald mig til at smide alle de små parader man nok altid har når man prøver noget helt nyt, for alle blev fascineret af hinandens svar og I var så gode til at bakke op omkring vores svar.
Øvelserne vi lavede i løbet af dagen var også meget gode da vi havde meget frie tøjler og vi havde tid til at gå i dybden med vores ideer. Vi fik den hjælp vi behøvede uden at vi kom til at føle at det vi havde udviklet ikke var vores eget. Så jeg synes i det hele taget at I gjorde det rigtigt godt 😀
KH Noa “


Sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.