Jeg arbejder selvfølgelig for, at flere piger får øjnene op for STEM.
Men hvis jeg skal være helt ærlig, arbejder jeg også for Fyn.
Som projektleder for High5Girls på Fyn arbejder jeg på at skabe aktiviteter, relationer og samarbejder mellem piger, rollemodeller, uddannelser og virksomheder. Jeg gør det, fordi jeg ønsker, at flere piger får mod på naturvidenskab, teknologi, IT og ingeniørfag.
Men jeg gør det også, fordi jeg håber, at nogle af de piger en dag vælger at studere her. Arbejde her. Starte virksomheder her. Udvikle fremtidens teknologi her.
For jeg synes faktisk, at Fyn har noget særligt.
Vi taler ofte om Odense som robotbyen. Om droner, life science, software og avanceret teknologi. Vi har et stærkt universitet. Innovative virksomheder. Ambitiøse iværksættere. Et STEM-miljø, som vokser år for år.
Men når jeg står ude på en skole, besøger en virksomhed eller ser en gruppe piger møde vores rollemodeller for første gang, er det sjældent robotterne eller teknologien, jeg tænker mest på.
Jeg tænker på den pige, der pludselig stiller et spørgsmål, hun ikke havde turdet stille før.
Jeg tænker på den pige, der opdager, at ingeniører faktisk også kan ligne hende.
Og jeg tænker på, hvor meget der kan ændre sig, når et menneske møder nogen, der får en til at føle, at man hører til.
Teknologi udvikler ikke sig selv.
Det gør mennesker.
Det var også derfor, jeg spidsede ører, da byrådsmedlem i Odense Kommune og folketingsmedlem Marlene Ambo-Rasmussen talte på konferencen Sammen om Chancelighed i STEM. Her sagde hun:
“Vi kan ikke læne os tilbage og sige, at vi er robotbyen. Hvis vi også skal være robotbyen om 10 år, 20 år eller 30 år, så skal vi sørge for, at der er mennesker, der kan udvikle den næste teknologi.”
Da jeg hørte det, skreg jeg indeni: “JA!”
For vi kan investere nok så meget i teknologi, bygninger og innovation. Men hvis vi ikke investerer i de mennesker, der skal skabe fremtidens løsninger, så står vi et fattigere sted om 30 år.
Det er samarbejdet, der gør forskellen
Noget af det, jeg holder allermest af ved mit arbejde, er samarbejderne.
Ikke bare fordi de er sjove og spændende at være en del af. Men fordi de er nødvendige.
Ingen organisation, virksomhed, skole eller kommune kan løfte den her opgave alene.
Hvis vi vil have flere piger til at vælge STEM-vejene, kræver det, at vi arbejder på tværs af sektorer, uddannelsesniveauer og fagligheder. Det kræver, at nogen åbner døren til klasselokalet. At nogen inviterer indenfor på arbejdspladsen. At nogen stiller sig frem som rollemodel. Og at nogen samler trådene.
Det er netop derfor, High5Girls’ samarbejde med Odense Kommune betyder så meget for mig.
Kommunen har ikke bare støttet konkrete aktiviteter. De har været med til at samle aktører omkring en fælles ambition og skabe forbindelser mellem mennesker, som ellers ikke nødvendigvis ville have fundet hinanden.
Det er i de samarbejder, magien opstår.
Fremtidens STEM-talenter skabes længe før studievalget
Marlene Ambo-Rasmussen er en del af beskæftigelsesudvalget i Odense Kommune, og det var blandt andet med den baggrund, hun blev inviteret ind som taler på konferencen.
Her bed jeg særligt mærke i, at en af High5Girls’ vigtigste pointer allerede resonerede hos hende: At fremtidens STEM-talenter ikke først skabes på universitetet eller på arbejdsmarkedet.
De skabes langt tidligere.
Og det er nok en af de vigtigste pointer fra dagen.
Når vi i High5Girls taler om, at indsatsen skal starte tidligt, at rollemodeller gør en forskel, og at vi skal bygge broer mellem piger, uddannelser og virksomheder, så er det trods alt vores mission. Derfor bliver jeg stolt, når jeg hører de samme pointer fra politisk hold.
For vi kan ikke skabe forandringen alene i High5Girls.
Hvis vi for alvor skal flytte noget, kræver det også politikere, der forstår, at arbejdet starter længe før studievalget.
Derfor gjorde det indtryk på mig, at Marlene talte om mennesker før arbejdskraft og om langsigtede investeringer før hurtige løsninger.
Det giver mig håb. Ikke kun fordi jeg er enig med hende. Men fordi det viser, at de perspektiver, vi hver dag arbejder med i High5Girls, også bliver hørt af dem, der er med til at forme rammerne for fremtidens indsats.
For hvis Odense også skal være robotbyen om 30 år, bliver det ikke på grund af robotterne.
Det bliver på grund af de mennesker, vi vælger at investere i i dag.
Vi har mulighederne. Pigerne skal kende dem
Nogle gange taler vi om STEM-talenter, som om de er noget, vi skal ud og finde.
Men pigerne er her jo allerede.
Jeg møder dem hele tiden.
De sidder i klasselokalerne på Fyn. De er nysgerrige. De stiller spørgsmål. De er kreative. De er ambitiøse.
Udfordringen er ikke, at talentet mangler.
Udfordringen er, at alt for mange piger aldrig når til det punkt, hvor de ser STEM som en mulighed for dem selv.
Derfor betyder det så meget, når vi kan skabe de møder, der gør mulighederne synlige.
Pigerne skal møde mennesker, de kan spejle sig i.
De skal opleve virksomhederne indefra.
Og de skal opdage, at spændende STEM-uddannelser og karriereveje ikke kun findes et andet sted i landet.
Det er også derfor, jeg bliver så overbevist om værdien af samarbejde, når jeg ser vores projekter i praksis.
Når piger møder vores rollemodeller og opdager, at en STEM-uddannelse ikke er forbeholdt en bestemt type mennesker.
Når vi tager dem med ud i lokale virksomheder og giver dem et indblik i, hvordan teknologi udvikles i virkeligheden.
Eller når vi gennem initiativer som Power to HTX bygger bro mellem grundskolen, ungdomsuddannelserne og de muligheder, der venter bagefter.
Ikke nødvendigvis fordi en pige beslutter sig for at blive ingeniør den dag.
Men fordi hun går hjem med en ny tanke. En ny mulighed. Et nyt blik på sin egen fremtid.
