Piger mangler ikke nødvendigvis interesse for teknologi og naturvidenskab. Men små kommentarer, forventninger og sociale spilleregler kan få dem til at skjule både deres interesser og evner. Ifølge forsker Ulrika Sultan er det på tide, at vi holder op med at forsøge at ændre pigerne og i stedet ser på deres muligheder.
”Nå, er DU interesseret i teknologi?”
Det lyder måske som et uskyldigt spørgsmål. Måske er det endda stillet med oprigtig nysgerrighed. Men for en pige, der interesserer sig for teknologi, kan det være endnu en påmindelse om, at hun skiller sig ud. At hendes interesse er noget usædvanligt, som kræver en forklaring.
For hvorfor er det egentlig overraskende, at en pige interesserer sig for teknologi?
Det spørgsmål var en del af budskabet fra Ulrika Sultan, gæsteforsker ved Chalmers University of Technology, da hun holdt oplæg på High5Girls’ konference Sammen om Chancelighed i STEM på Odense Rådhus den 1. oktober 2026.
Sultan forsker i pigers interesse for teknologi og de forventninger, de møder. Og hun mener, at vi ofte begynder det forkerte sted, når vi diskuterer, hvordan vi får flere piger ind i naturvidenskab, teknologi og matematik.
For måske er problemet slet ikke, at pigerne mangler interesse. Måske er det snarere de omgivelser, de møder, der får dem til at lægge den væk.
Et dukkehus, når man ønsker sig et byggesæt
En pige ønsker sig et byggesæt, men får et dukkehus. En anden er den bedste til matematik i klassen, men oplever, at hendes klassekammerater ikke bryder sig om det. En tredje bliver mødt med undren, når hun fortæller, at hun interesserer sig for fysik.
Det er den slags situationer, Sultan bruger til at forklare begrebet mikromodstand. Små kommentarer, reaktioner og forventninger, der hver for sig kan virke ubetydelige, men som tilsammen sender et signal om, at pigernes interesser ikke helt passer ind.
Som Sultan beskrev det i sit oplæg:
“It’s a hard social position to have, because you have your parents that give you the toys that you don’t want. You want the building set. You have friends that do not accept that you are the best at math in the whole class, maybe in the whole school.”
Mikromodstand behøver ikke at være bevidst. Det er ikke nødvendigvis nogen, der direkte fortæller piger, at teknologi ikke er for dem. Men når deres interesser igen og igen bliver mødt med overraskelse eller manglende anerkendelse, kan de begynde at opleve sig selv som undtagelsen.
Og det er netop dét, der gør de små reaktioner betydningsfulde. For det handler ikke kun om, hvad vi siger til pigerne, men også om, hvilke forventninger vi afslører, når vi siger det.
Hvorfor spørger vi eksempelvis en pige, hvorfor hun interesserer sig for fysik, når vi sjældent beder hende forklare, hvorfor hun interesserer sig for dansk?
Når det bliver nemmere at skjule, hvad man kan
De fleste børn og unge vil gerne være en del af fællesskabet. Men hvad sker der, når det at være dygtig til matematik eller interesseret i teknologi gør det sværere at passe ind?
Ifølge Sultan kan nogle piger begynde at nedtone deres evner og holde deres interesser for sig selv. Ikke fordi de nødvendigvis er blevet mindre dygtige eller har mistet interessen, men fordi det kan have en social pris at vise den frem.
Hun beskrev under oplægget, hvordan det kan være vanskeligt at være den pige, der gang på gang får de bedste resultater i matematik:
“It’s tricky to be the girl in the classroom who aces math tests every week, every month, because it’s not high status to be a girl that is good at math or good at physics. So they start to dumb down and they start to hide.”
Det er en alvorlig konsekvens af noget, der ellers kan begynde med en tilsyneladende harmløs kommentar. At en pige kan opleve, at det er lettere at skjule sin dygtighed end at risikere at skille sig ud.
Og når sådanne erfaringer gentager sig, kan de være med til at forklare, hvorfor pigers interesse for STEM falder, efterhånden som de bliver ældre.
Vi taler ofte om, hvordan vi kan vække pigers interesse for naturvidenskab og teknologi. Men hvad hjælper det at vække interessen, hvis de samtidig oplever, at den gør det sværere at høre til?
Et fællesskab, hvor interessen ikke skal forklares
Hvis flere piger skal fastholde deres interesse for STEM, er det ifølge Sultan ikke nok at tilbyde en enkelt inspirerende oplevelse. Der skal være mulighed for at vende tilbage, møde andre med samme interesser og opleve, at man hører til.
Det er en vigtig forskel. En workshop eller en camp kan give en pige en god oplevelse med teknologi, men hvis hun bagefter vender tilbage til omgivelser, hvor hendes interesse bliver mødt med undren eller modstand, står hun stadig med den samme udfordring.
Derfor peger Sultan på betydningen af vedvarende fællesskaber og muligheder, hvor piger kan udvikle deres interesser uden at skulle nedtone sig selv for at passe ind.
Det er også tanken bag High5Girls’ arbejde med at skabe fællesskaber for piger med interesse for naturvidenskab, teknologi og matematik. Her møder pigerne andre piger og kvinder med de samme interesser. De behøver ikke forklare, hvorfor de gerne vil bygge robotter, arbejde med teknologi eller blive bedre til matematik. Interessen er allerede noget, de har til fælles.
Men Sultans pointe rækker længere end til de fællesskaber, der er skabt særligt for piger. For mikromodstanden findes også i skolen, familien og blandt vennerne. Og hvis vi vil gøre noget ved den, må vi begynde at se på vores egne forventninger og reaktioner.
Målet er ikke at gøre STEM mere ‘for piger’ eller at ændre deres interesser. Det er at skabe muligheder for, at de kan holde fast i dem.
Som Sultan understregede i slutningen af sit oplæg, mangler piger ofte steder og sociale fællesskaber, hvor deres interesser kan vokse, blive anerkendt, og hvor de kan føle, at de hører til.
Det er vores ansvar at skabe de steder.
Måske begynder det med at være opmærksom på de små kommentarer, vi selv kommer med. Og med at holde op med at behandle pigers interesse for teknologi som noget, der kræver en særlig forklaring.
For hvor mange piger har lært at skjule en interesse, som vi bagefter undrer os over, at de ikke har?
Om Ulrika Sultan
Ulrika Sultan er gæsteforsker ved Chalmers University of Technology og har en ph.d. i teknologididaktik. Hun forsker i teknologi i et kønsperspektiv med særligt fokus på pigers og kvinders interesse for teknologi og ingeniørfag.
Kilde: Ulrika Sultans oplæg på High5Girls’ konference Sammen om Chancelighed i STEM, 1. oktober 2026.
