
Sustainable Energy
Piger 13-16 år.
Den 28. marts havde Danmark opbrugt sine naturlige ressourcer for 2023, som et af de første lande i verden. Dagen er kendt som ‘Overshoot Day‘. Resten af året bruger vi flere ressourcer, end Jorden naturligt kan nå at genskabe. Fra og med den 28. marts er det derfor i teorien slut med at købe nyt, bygge nyt, producere nyt, fælde træer og fange fisk.
Sådan fungerer verden bare ikke, men der er en masse mennesker, der arbejder på at finde bæredygtige måder at leve på. Dem skal vi møde nogen af. Sammen med vores 2 rollemodeller, Alicia og Irene, der begge er ingeniører i bæredygtig energi, skal vi gå på opdagelse i den nyeste teknologi på området.
Vi skal designe et produktionsanlæg, der kan levere grøn elektricitet til en by. Vi skal også lege med elektrolyse, hvor vi spalter vand for at få brint – en vigtig kilde til mere grønt brændstof i fremtiden. Og så skal vi bruge vores kreativitet og få ideer til, hvordan vi kan overvinde de største udfordringer, som solpaneler og vindmøller står over for.
Men ud over bæredygtighed og energi, så kommer campen til at indeholde masser af hygge og mulighed for nye venskaber.
Campen afholdes på engelsk, da Alicia og Irene er engelsktalende. Vi er flere dansktalende til stede, og det er ikke vigtigt at du er flyende på engelsk. Bare du har lyst til at lære mere.
Campen er sponsoreret af Fabrikant Mads Clausen Fond og Linak A/S.
VIGTIGE INFO:
Pris: Gratis, (inkl. overnatning og forplejning). Tilmeld dig kun, hvis du ved, at du kan komme. Der er mange frivillige kræfter bag og vi har booket overnatning og indkøbt mad.
Vi vil opkræve et “No show” gebyr på 400 kr., hvis du ikke kommer uden at melde fra enten på mail eller telefon.
DATO: Den 17.-18. nov.
Tid: Vi mødes fredag kl. 16-19 og så spiser vi aftensmad og hygger.
Vi slutter lørdag kl. 15.00.
Sted: Oplyses senere.
Overnatning: Vi overnatter på et Hostel i nærheden og sørger for transport frem og tilbage.
Antal deltagere: Der er plads til 16 piger
Spørgsmål kan skrives til Mette på: mm@high5girls.dk
