Mange projekter kan dokumentere øget viden. Mange kan dokumentere inspiration.
Men det er noget helt særligt, når unge mennesker beskriver, at et initiativ har skabt et fællesskab, der er blevet synligt i hverdagen.
Et fællesskab, man ikke kun møder til arrangementer.
Et fællesskab, der lever videre bagefter.
Da vi spurgte en gruppe HTX-piger, hvad High5Girls har betydet for dem, var det ikke STEM, de talte mest om. Det var fællesskabet.
Den måske mest rammende beskrivelse af alle lød:
“Der er da helt klart et subconscious fællesskab. Noget man mærker på gangene.”
Netop den sætning er blevet hængende hos os.
Som et symbol på forankringen af vores Power to HTX-projekt.
Når man ikke længere står alene
På mange HTX-uddannelser er pigerne i mindretal. Flere af de interviewede elever fortæller, at en af grundene til, at de oprindeligt meldte sig til High5Girls, var ønsket om at lære andre piger på skolen at kende.
Gennem projektet har de mødt andre unge kvinder med samme interesser, nysgerrighed og ambitioner. Piger, de måske aldrig ellers ville have lært at kende.
Det giver en oplevelse af at høre til.
At vide, at der er andre som én.
At hilse på nogen på gangen.
At have et fællesskab, man er en del af.
Talent er ligeligt fordelt. Men det er oplevelsen af at høre til ikke.
Interviewene viser naturligvis også, at pigerne har fået større indsigt i STEM-uddannelser og karrieremuligheder, er blevet mere afklarede omkring deres egne interesser og fremtidsplaner og har mødt kvindelige rollemodeller, som har gjort STEM mere konkret og realistisk.
Men fællesskabet fylder meget i fortællingerne.
Det bekræfter os endnu engang i, at tilknytning til STEM ikke kun handler om faglig interesse.
Når man oplever, at man hører til socialt, bliver det også lettere at forestille sig, at man hører til fagligt. Netop den sammenhæng ser vi tydeligt blandt pigerne: “Jeg føler mig anerkendt som en person, der passer i STEM.”
Den oplevelse opstår sjældent af sig selv.
Den opstår, når unge kvinder møder rollemodeller, der viser, at der findes mange måder at være kvinde i STEM på.
Den opstår, når de får mulighed for at spejle sig i andre, der går samme vej som dem.
Og den opstår, når de møder fællesskaber, hvor deres interesser bliver taget alvorligt.
Når et fællesskab bliver så stærkt, at pigerne selv beskriver det som noget, man kan mærke på gangene, så ved vi, at der er sket mere end inspiration.
Det er et tegn på noget større.
Et tegn på kulturforandring.
Derfor fortsætter vi.
